KV21
Mit første kryds – ny videokonkurrence på DanmarkC TV
DanmarkC TV udbyder nu en konkurrence, hvor man kan deltage ved at lave en selfievideo hvor man fortæller om de tanker man gjorde sig, før man satte sit første kryds ved et kommunalvalg
I samarbejde med Borger og Demokratiudvalget, udbyder DanmarkC TV nu en videokonkurrence, hvor man kan vinde en rigtig lækker præmie.
For at deltage, skal man lave en kort selfievideo – hvor man fortæller om de tanker man gjorde sig, forud for sit første kryds ved et kommunalvalg. Man kan også lave en selfievideo med andre, bl.a. sine familiemedlemmer, forældre eller bedsteforældre, hvor de fortæller om de tanker de selv gjorde sig forud for det første kryds.
Sådan tilmelder du dig
Man kan deltage både alene eller sammen med en ven, og udvalgte videoer bliver vist på DanmarkC TVs valgside og på tv.