Læserdebat

Fredericia – mulighedernes by

Læserdebat af: Helene Lykke og Poul Rand, kandidater til kommunalvalget for Liberal Alliance

Inden for den seneste uge er der kommet to undersøgelser, der tager temperaturen på den lokale erhvervsvenlighed. SMVdanmark placerer Fredericia på en 35. plads ud af 79 kommuner – altså lunt i midten. Dansk Industri har derimod netop offentliggjort deres analyse, hvor Fredericia ligger på en flot 20. plads, og med potentiale til meget mere.

Spændet på hele 15 pladser rejser naturligvis spørgsmålet: Hvorfor er der så stor forskel?
Forklaringen kan være todelt. På den ene side kan det handle om metoder og datasæt, og på den anden side kan en antagelse om, at Fredericia kommune kan blive bedre til at understøtte de små og mellemstore virksomheder heller ikke udelukkes.

SMVdanmark bygger deres undersøgelse udelukkende på spørgeskemaer med over 2.200 svar fra små- og mellemstore virksomheder. Dansk Industri har brugt svar fra mere end 7.500 virksomheder – heriblandt også små og mellemstore – og kombineret det med analyser fra bl.a. Danmarks Statistik. En mulig sondring kan være, om SMVdanmarks analyse hviler på et tilstrækkeligt stort datasæt, og om DI’s målinger giver et retvisende billede – blandt andet afhængigt af, hvordan deres spørgeskemaer er udformet og vægtet i forhold til de analyser, de også bruger. Men når man samtidig tager virksomheders egne oplevelser og de indtryk, man får gennem dialog og besøg, i betragtning, fremstår begge analyser som relevante og bidragende med værdifulde perspektiver.

Det er derfor nærliggende at antage, at virkeligheden nok befinder sig et sted mellem de to placeringer.
For der er nok noget om snakken: Vi kan som kommune blive endnu bedre til at understøtte de små og mellemstore virksomheder. For mens de store virksomheder ofte har jurister, controllere og konsulenter til at håndtere bureaukratiet, så står den lille tømrer, tøjforretning eller iværksætter ofte alene med butikken, kunderne, regnskaberne og lovgivningen. Det er en tung byrde, når man i virkeligheden bare gerne vil drive sin forretning. Det er netop her, vi skal gøre en forskel.

Vi kan nemlig gøre det langt lettere at være virksomhed i Fredericia ved at:

  • Have en direkte erhvervshotline, så virksomheder hurtigt kan få fat i de rette folk.
  • Fjerne byggesagsgebyret.
  • Sikre langt kortere sagsbehandlingstider.

Samtidig skal vi tænke langt mere holistisk. Det betyder helt konkret, at hverken erhvervspolitik, bosætning eller familiepolitik kan stå alene. Hvis vi kan tilbyde fleksible og gode rammer for familielivet og en folkeskole, hvor færre børn dumper i dansk eller matematik, så vil flere familier vælge Fredericia til. Og nogle af dem vil enten starte en virksomhed eller skabe værdi i de eksisterende, hvilket vil tiltrække endnu flere til byen.

Vi kan altså ikke isolere de forskellige områder, og samtidig lykkes med dem.

Fredericia har i virkeligheden alle ingredienserne til at ligge i toppen på alle parametre: Vi er midt i Danmark med motorvej, jernbane og landets største havn målt på godsomsætning. Vi har skovene, Lillebælt og byens historie. Og vigtigst af alt har vi enormt mange ildsjæle og hårdt arbejdende fredericianere. Men andre ord er Fredericia et oplagt sted at bo, leve og drive virksomhed.

Så ja, vi kan glæde os over en 20. plads hos DI – men vi skal ikke nøjes. Vi skal sigte mod toppen, for vi har alle muligheder – hvis vi griber det rigtigt an.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv