
Fredericia triatleter tager 6 medaljer med hjem fra DM

PRESSEMEDDELELSE: I weekenden d. 23-24 august afvikles et af Danmarks ældste triatlon stævner for 39. gang ved Almindsø, Silkeborg
Efter weekendens løb kan en af klubbens medlemmer kalde sig for tredobbelt Danmarksmester
I løbet af weekenden blev der afholdt: DM i Cross Triatlon (MTB/Gravel) – DM Standard ELITE – DM Classic AG (kvart jernmand) – DM Aquabike AG Kort (950/45) – Middel distancen AG (halv jernmand).

Fra Fredericia Triathlon Team stillede tre atleter til start lørdag morgen
DM i Cross Triatlon (MTB/Gravel), Kort (750 m svøm/20 km cykel/5 km løb)
- Finn Gudmundsson, DM Guld AG65-69(M)
- Regitta Lehmann, DM Guld AG40-44(K), Samlet Sølv alle kvinder
DM i Cross Triatlon (MTB/Gravel), Mellem (1500 m svøm/30 km cykel/10 km løb)
- Karsten Arnfeldt Olsen, DM Sølv AG65-69(M)
Søndag var endnu 5 atleter fra Fredericia Triathlon Team på startstregen
DM Standard ELITE (1500 m svøm/45 km cykel/10.5 km løb)
- Mathias Amtoft Brødsgaard, 9. plads
DM Aquabike KORT AG (950 m svøm/45 km cykel)
- Andy Hjort, DM Bronze AG50-54(M)
- Helle Hygum, DM Guld AG45-49(K), Samlet Bronze alle kvinder
MIDDEL AG (halv jernmand) (1900 m svøm/90 km cykel/21 km løb)
- Birgitte Brinck-Jensen, Udgik under løb
DM Classic (kvart Jernmand) (950 m svøm/45 km cykel/10.5 km løb)
- Tanja Vinther-Bjerg, DM Guld AG45-49(K)
Efter søndagens løb udtaler Tanja der nu kan kalde sig tredobbelt Danmarksmester: ” Det blæste en vældig vind derude. Svøm gik fint. Jeg er ikke fan af massestart, men det gik ganske fornuftigt. På cyklen var det kuperet og blæsten gjorde sit til at der skulle trykkes nogen watt. Løbedelen gik som altid. Hurtigste løbesplit af alle age groupere. Ikke nok til den samlede 3. Plads. Men vinder min aldersgruppe med 31 min til andenpladsen. Så alle gode gange 3 til DM stævner i år.”

De to andre danmarksmesterskaber blev indhentet ved DM i den halve jernmandsdistance og DM i Duatlon.
Helle Hygum der stillede op i Aquabike søndag, udtaler:
” Det var en god blæsende dag sammen med klubkammeraterne.
Som altid et godt stævne i Silkeborg. En fed dag i det kuperede landskab. De havde ikke fået rettet bakkerne ud siden sidste år…”
