
Politiets døgnrapport
Mand dømt for racistiske vittigheder på egne hjemmesider

Vestre Landsret har idømt en 29-årig aarhusianer betinget fængsel for at have offentliggjort racistiske vittigheder online
En 29-årig mand fra Aarhus er i Vestre Landsret blevet idømt syv dages betinget fængsel med en prøvetid på et år for overtrædelse af racismeparagraffen, straffelovens § 266 b, stk. 1. Han er dømt for at have udbredt 50 grove, racistiske vittigheder på to hjemmesider, han ejer.
Anklagemyndigheden vurderede oprindeligt 53 af vittighederne som strafbare, og landsretten fandt, at 50 af dem overskred lovens grænser. Ifølge specialanklager Susanne Holst Højberg viser dommen, at racistiske ytringer ikke kan undskyldes som humor, især når de udbredes kommercielt.