Kort Nyt
Flere fyrværkeriulykker ved nytår 2024/2025
Flere alvorlige skader og et dødsfald præger nytåret, mens brugen af beskyttelsesbriller stadig halter
Antallet af fyrværkeriulykker ved nytåret 2024/2025 steg sammenlignet med året før. 210 personer kom til skade, hvoraf 42 havde alvorlige skader, der krævede behandling på sygehusafdelinger. En af ulykkerne resulterede desværre i et dødsfald.
Brugen af beskyttelsesbriller var fortsat lav – kun en tredjedel af dem, der selv antændte fyrværkeri, og hver fjerde tilskuer bar briller. Sikkerhedsstyrelsen understreger vigtigheden af beskyttelsesbriller for at undgå alvorlige skader.
Hver fjerde tilskadekomne var et barn under 15 år, og mange unge mellem 11 og 17 år havde selv antændt det fyrværkeri, der forårsagede deres skader. Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til en fælles indsats for at mindske antallet af ulykker gennem oplysning og ansvarlighed.