Fastsættelse af nyt kongevåben

H.M. Kongen har ved kongelig resolution af den 20. december 2024 fastsat et nyt kongevåben. Kongen ønsker med ændringer til det kongelige våben, der blev fastsat i 1972, at skabe et nutidigt kongevåben, der både afspejler rigsfællesskabet og tager hensyn til historien samt den heraldiske tradition.

Et kongevåben er Kongens personlige våben og samtidigt et statskendetegn. Den danske konges våben kendes fra Knud 4.s majestætssegl fra omkring 1194, og kongevåbenet har siden da i forskellige udformninger visuelt symboliseret statens og monarkens legitimitet og suverænitet. Kongevåbenet anvendes blandt andet på officielle dokumenter og i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love. 

Udover Danmarks våbenmærke i 1. felt har Færøerne og Grønland fået hver sit felt, hvilket styrker rigsfællesskabets fremtræden i kongevåbenet. Færøerne, der har det ældste våbenmærke, er blevet placeret i 2. felt, mens Grønland med sit yngre våbenmærke er blevet placeret i 3. felt. De slesvigske løver, Sønderjyllands våbenmærke, er blevet anbragt i 4. felt som et symbol på Sønderjyllands særlige historie og tilknytning til Danmark. 

Våbenmærket med de tre kroner er udgået af våbenet, da det ikke længere har aktuel karakter og dermed ikke anses for relevant. Derudover er Dannebrogskorset blevet ændret tilbage til det udadbuede Dannebrogskors, som tidligere har været normen. I hjerteskjoldet ses Oldenborg-slægtens to bjælker, der markerer kongeslægtens dynastiske oprindelse. Skjoldet er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder og holdes af to vildmænd i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.

Se mere på kongehuset.dk hvor der også i anledning af årsskiftet er fremlagt en elektronisk gratulationsliste.