Læserdebat

Skal sikkerhed være valgfrit for taxaselskaber?

Læserdebat af: Palle Landair. Formand for Danmarksdemokraterne i Fredericia

Det er positivt, at initiativet tryg.taxi har fokus på at forbedre sikkerheden for taxikunder gennem nultolerance over for krænkelser, krav om ren straffeattest og forebyggende uddannelse.

Men spørgsmålet er: Hvorfor er dette ikke allerede en selvfølge for ALLE taxaer i Danmark? 

Der er noget fundamentalt forkert ved, at kunder skal kigge efter et mærkat for at vide, om en taxi lever op til basale sikkerhedskrav.

Vi taler om noget så grundlæggende som at sikre, at chauffører ikke har en kriminel baggrund, og at der er en kultur med respekt og tryghed i branchen. 

Som kunde bør vi kunne forvente, at ALLE taxachauffører har ren straffeattest, følger nultoleranceprincipper og prioriterer kundernes sikkerhed – uanset selskab eller mærkat.

Det burde være en lovmæssig minimumsstandard og ikke et frivilligt kodeks, som kun nogle selskaber vælger at tilslutte sig.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv