FREDERICIA
Svensk keeper træner med i Fc Fredericia
Den svenske målmand, Niklas Uddenäs, træner fra i dag og de næste fire dage med i FC Fredericia.
FC Fredericias normale førstevalg mellem stængerne, Jeppe Højbjerg, er i denne uge væk fra træningen i FC Fredericia på grund af landsholdsopgaver for den danske U21-landshold.
Alligevel vil der være to målmænd på træningsbanen i denne uge. For Jakob Køhler får nemlig selskab af den svenske målmand, Niklas Uddenäs, idet den 29-årige keeper træner med i FC Fredericia fra i dag og til og med fredag.
Det betyder også, at Uddenäs er med i bussen til Berlin på torsdag, når Ove Pedersens mandskab drager mod Tyskland, hvor 2. Bundesligaklubben FC Union Berlin venter i en testkamp.
Niklas Uddenäs er en 196 centimer høj målmand, som senest har spillet i den svenske klub Landskrona BoIS.
(Kilde : Fcfredericia.dk)