Privat børnehave foreslår kommunal børnehave lukket – vil overtage dagtilbuddet
Forældrebestyrelsen i den selvejende institution Klokkefrøen foreslår, at lukke kommunale Skovlodden og udvide anvendelsen af pladser i Klokkefrøen
Besparelsen i 2025 vil være på 156.000 kr. og 312.000 i årene fremover. Begge dagtilbudene til børnene ligger i Bredstrup-Pejdsted med 1,3 kilometers afstand. Forslaget vil medføre, at kapaciteten i Klokkefrøen anvendes mere “optimalt og maksimalt”, skriver forvaltningen.
Klokkefrøen er dog ikke helt klar til, at overtage børnene fra Skovlodden.
Skovlodden har plads til 33 børn, og Klokkefrøen har fastsat deres kapacitet til 66 børn. I 2024 forventes der at være et behov for pladser til 84 børn, stigende til 155 børn i 2024. der er derfor et udvidelsesbehov for Klokkefrøen
Der er med andre ord ikke pladser nok i fremtiden ved denne besparelse set over en ti års periode. Dermed forventes, at den private institution Klokkefrøen udvidder.
Personale og bygning
Ved lukning af Skovlodden kan der kun spares en halv lederstilling på dagtilbudsområdet, da ledelsen er delt med Skolesvingets SFO. Her udgør besparelsen 30.000 kr. i 2025, og 500.000 kr. de efterfølgende år.
Skovloddens bygning kan anvendes af Ullerup Bæk Skolens afdeling Skolesvinget.
Og yderligere fremgår det af spareforslaget: “Afhængig af alderssammensætningen i børnegrupperne i Klokkefrøen, må der påregnes engangsudgift til liggerum, som kan finansieres indenfor den eksisterende anlægsramme. Skabe og andet inventar forudsættes overført fra Skovlodden.”