FREDERICIA

6. Juli Garden afviklede et velbesøgt ‘Garder for en dag’

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Dagens arrangement slutter med sammenspil mellem gardens medlemmer og de interesserede fremmødte

Flot ser det ud, når 6. Juli Garden kommer marcherende gennem vores historiske by, og musikken lyder altid flot. Så hvem af byens børn drømmer ikke om at gå i de flotte uniformer?

Udfordringen er bare den, at hvad der ser så legende let ud, og lyder så godt i ørerne, kræver mange timers træning og undervisning. Og spørgsmålet er også, hvordan bliver en frisk pige eller dreng forvandlet til en garder?

6. Juli Gardens skjold. Foto: DanmarkC TV

Det åbnede 6. Juli Garden i Fredericia op for i dag, hvor måske kommende gardere kunne prøve det krævende liv mellem kl. 10 og 14. Det havde 14 friske drenge og piger tilmeldt sig, og ud over et par voksne, blev de mødt af 5 gardere som demonstrerede de forskellige instrumenter, og de interesserede kunne også prøve.

Instrumenter blev som nævnt prøvet, men også uniformer, march, rundvisning i gardens lokaler og ikke mindst frokost.

Den helt store prøve for de 14 interesserede sker lige før kl. 14: Alle skal sammen spille et nummer når forældrene kommer og afhenter dem.

Tiden der kommer vil vise, hvor mange af dagens fremmødte der ender i uniformen og glæder byens borgere og gæster.

DanmarkC TV bringer senere et TV indslag om den spændende dag.

Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV
Foto: DanmarkC TV