Kort Nyt

2,2 mio. kr. skal hjælpe til at øge trygheden i Syd- og Sønderjylland

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Alle, der ønsker at skabe mere tryghed i Danmark, kan ansøge TrygFonden om midler til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter.

Det er der mange i Syd- og Sønderjylland, der har benyttet sig af. TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark har i andet halvår af 2022, uddelt i alt 5.186.421 kr., hvoraf de 2.240.927 kr. går til indsatser i Syd- og Sønderjylland. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det syd- og sønderjyske.

1. Børn og unge

TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Syd- og Sønderjylland:

  • Nørreskov-Skolen i Sønderborg, “Moving hands, moving minds”, 175.000 kr.
  • FBU ForældreLANDSforeningen i Region Syddanmark, “Sommerlejr”, 154.054 kr.
  • Mødrehjælpens lokalafdeling i Fredericia, “Et sommerferietilbud” + “Babycafe i udvikling”, 113.272 kr.
  • Red Barnet i Fredericia, “Sommerlejr i Fredericia”, 50.000 kr.
  • BROEN Tønder, “Aktiv fritid til udsatte børn”, 45.000 kr.

2. Voksne

Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende ansøgere modtaget støtte til gavn og glæde for voksne syd- og sønderjyder.

  • Blå Kors Danmark – indsats i Kolding, “Fra Foodbank til Fællesskab” 517.400 kr.
  • ADHD-foreningen – projekt i Region Syddanmark, “Med ADHD som livsledsager”, 147.110 kr.
  • Epilepsiforeningen i Sydvestjylland, “Selvværd og social accept”, 70.000 kr.
  • Unge for Ligeværd (UFL) i Tønder, “Sammen er vi stærke”, 70.000 kr.
  • Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, “Fysisk aktivitet i psykiatrien”, 66.000 kr.
  • Prostatakræftforeningen PROPA i Esbjerg, “Træning for mænd med kræft”, 12.300 kr.

3. Ældre

Et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde. Derfor har følgende ansøgere fået midler:

  • Plejecenter Kastaniehaven i Give, “Mental sundhed blandt ældre”, 220.000 kr.
  • Plejecenter Toftegården i Toftlund, “Meningsfuld beskæftigelse”, 100.000 kr.
  • Aktivitetscentret Knudepunktet i Vejen, “Gode leveår for de svage ældre” + “Fodfri symaskine til brugerne”, 84.615 kr.
  • Esehuset Plejecenter i Esbjerg, “Længere tid fysisk aktiv”, 40.000 kr.
  • Filskov Friplejehjems Venner i Grindsted, “Cykelture med frivillige”, 40.000 kr.
  • Kirsebærhavens Aktivitetscenter i Aabenraa, “Et sundt og trygt ældreliv”, 40.000 kr.
  • Plejecenter Solgården i Bramming, “Medpassager på cyklen”, 40.000 kr.
  • Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde, “Spis sammen for besøgsværter”, 35.200 kr.
  • Netværksgruppen KOL-Optimisterne i Esbjerg, “Bustur med KOL-patienter”, 16.000 kr.
  • De Frivilliges Hjælpecentral i Fredericia, “De Frivilliges Hjælpecentral”, 15.000 kr.

4. Tryghed i hverdagen

At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd i Region Syddanmark valgt at donere midler til følgende:

  • KFUM-spejderne Hjordkær i Rødekro, “Redningsveste”, 21.808 kr.
  • DDS 1. Ribe Trop, “Redningsveste og fløjter”, 19.816 kr.
  • Humlehøj-Skolen i Sønderborg, “Førstehjælpskurser”, 15.870 kr.
  • DDS Skovfolket i Haderslev, “Redningsveste”, 15.450 kr.
  • Sønderborg Kajakklub, “Redningsveste”, 15.450 kr.
  • Vejle Kommune, “Redningsveste”, 15.450 kr.
  • Haderslev Sejl-Club, “Førstehjælpskurser”, 13.306 kr.
  • Tønder Roklub, “Redningsveste”, 10.826 kr.
  • Kirsebærhavens Aktivitetscenter, “Førstehjælpskurser”, 10.000 kr.
    Nørreskov-Skolen i Nordborg, “Cykelhjelme”, 8.125 kr.
  • Esbjerg Golfklub, ” Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Esbjerg Gymnasium, “Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Jels Lokalråd, “Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Sønderborg Lufthavn, “Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Varde Golfklub “Førstehjælpskurser”, 7.375 kr.
  • Rønshoved Skolehjem i Kruså, “Cykelhjelme”, 3.900 kr.
  • Frivilliggruppen Café Ukraine i Smidstrup, “Cykelhjelme”, 2.600 kr.