Politiets døgnrapport
Politiet efterlyser 21-årig mand i alvorlig voldssag og har frigivet foto
Sydøstjyllands Politi efterlyser 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Det sker, fordi politiet mistænker ham for at have begået kvalificeret vold i Horsens den 22. april 2024
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Han er mistænkt for at have begået kvalificeret vold i forening med flere personer i Horsens den 22. april 2024.
To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag. De er begge sigtet for at have udøvet kvalificeret vold ved at have stukket en 23-årig mand med en kniv i Samsøgade i Horsens.
Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.