FREDERICIA

Vitae skal til Danmarksmesterskabet i iværksætteri

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

På Gymnasiet HTX Lillebælt går Laurits Eskol Rost, Emma Weiss Nielsen og Victor Kortegaard.

Sammen har de tre, med deres virksomhedsprojekt Vitae, deltaget i “Company Programme”, en konkurrence i iværksætteri.

Company Programme går i al sin enkelhed ud på, at man som i det populære TV program “Løvens Hule”, skal præsentere det produkt, man i tiden op til konkurrence har udviklet. Det mest fuldendte og realistiske produkt løber afsted med prisen.

Til konkurrencen har Vitae udviklet en tubepresser målrettet gigtramte patienter. Det kan nemlig tit være en stor udfordring, at få de tykke cremer ud af tuberne med svage hænder. Det har de tre unge iværksættere nu sat sig for at gøre noget ved.

Først deltog de i Company Programmes ‘Trekants mesterskab’ hvor de tog en overbevisende sejr med hjem og Vitae besluttede sig her for at gentage succesen ved de regionale mesterskaber.

Nu venter Danmarksmesterskaberne forude og gruppen er mere end klar til at give den gas. DanmarkC TV mødtes derfor med Vitae på Gymnasiet HTX Lillebælt for at høre hvordan det er at stille op i sådan en konkurrence, udvikle sit eget produkt og endda vinde.. Flere gange.

Du kan se interviewet med de tre unge iværksættere fra Vitae, herunder på lørdag klokken 12:

Husk at holde dig opdateret på http://www.DanmarkC.TV

Du kan også følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV