112

Villabrand i Taulov natten til lørdag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Natten til lørdag udbrød der brand i en villa på Rytterskolevej i Taulov

En villa på Rytterskolevej, brændte natten til lørdag. Villaen ligger optil den nedlagte Statoil tankstation tæt på togstationen i Taulov.

Første 112 opkald indløb klokken 04.18 til alarmcentralen, og flere brandslukningskøretøjer blev sendt til adressen i Taulov.

Da brandvæsnet ankom, stod hele husets førstesal i lys lue, og branden havde bredt sig til hele tagkonstruktionen.

Brandvæsnets redningslift blev indsat for at bekæmpe flammerne fra oven, og røgdykkere forsøgte at tilgå branden via husets underetage.

Ejer er på ferie

Et vidne der opdagede branden klokken 04.20, oplyser til DanmarkC TVs reporter på stedet, at naboer bil den brændende villa, var løbet hen til huset og havde råbt ind om der var nogen hjemme. Da der ikke var nogen respons skyndte de sig på afstand af der brændende hus.

Vidnet havde undre sig over, at et vindue mod gaden stod helt åbent og at de tililende naboer var blevet mødt af en ulåst dør til det brændende hus. Vidnet oplyser at ejeren er på ferie.

Tidligere var der af en ukendt person skrevet “so” og “luder” med store bogstaver på husets gavl. Dette er blevet overmalet med hus maling igen. Politiet har dette med i deres efterforskning af branden i huset.

Husets førstesal er helt udbrændt og huset er både vand og sodskadet.

Politiets teknikere skal nu forsøge af afdække, hvad der har startet branden.