Kultur

VIDEO : TJIKKER LIKKER TJAU TJAU – 100 ÅR MED KFUM I FREDERICIA

Fredag den 18. maj 2018 er det 100 år siden, de første KFUM-Spejdere officielt indtog Fredericia. Jubilæet blev i dag med en velbesøgt reception

Vejrguderne var inviteret med til fest, da KFUM Olaf Rye Gruppe holdt 100 års jubilæums reception fredag.
Første del af jubilæumsfesten er fredagens reception,hos Olaf Rye Gruppe på Skovvej i Fredericia. Det er den ældste gruppe hos de lokale KFUM-Spejdere og den gruppe, som de øvrige spejdergrupper er udsprunget af.
Kom med til receptionen i Video-indslaget nederst i artiklen
Fredag aften er der inviteret til jubilæumsfest for voksne – tidligere spejdere og nuværende ledere i de lokale spejdergrupper. 
Lørdag d.19. maj er det børnenes tur til at fejre 100 års fødselsdagen. Det sker med en turnering, hvor de 12 KFUM-Spejdergrupper i Munkebjerg Distrikt – Fredericia- og Vejle-området – er inviteret. Her ventes der at blive op mod 100 deltagere, som skal konkurrere i mange forskellige spejderfærdigheder. Mange af spejderne slutter jubilæet af med en overnatning i telte indtil søndag den 20. maj.Denne lejr foregår også hos Olaf Rye Gruppe på Skovvej.