FREDERICIA

Veteranforedrag: Fra ”battlemind” til ”homemind”

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Torsdag den 23. maj inviterer Veterancaféen i Fredericia til foredrag med veteran Bjarke Jensen.

Det er en erfaren mand, som Veterancaféen i Fredericia har inviteret til det sidste af i alt fire foredrag om livet som soldat.

Bjarke Jensen har været udsendt med forsvaret til Kroatien, Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. Han har arbejdet tæt sammen med officerer ved Gardehusarregimentet, der støtter og hjælper familierne til faldne soldater. I dag sejler han på Søværnets inspektionsskibe.

I foredraget fortæller Bjarke Jensen ikke bare om dét at være udsendt, men også om hvordan det er at komme hjem igen – og ikke mindst, hvad det kræver at skifte fra ”battlemind” til ”homemind”.

Tid og sted

Torsdag den 23. maj kl. 19.00 i Veterancaféen på Depotgården, Lollandsgade 2-4. Tilmelding sker til brobygger Susanne Holst, mobil 2224 1338 enten pr. sms eller telefon.

Det koster 25 kr. pr. person at deltage. Prisen inkluderer kaffe, te, vand og kage i pausen.