
Valhalla deltog i den nationale Maddag2023 med sund og lækker mad

Mad handler om meget mere end mætte maver, og under temaet ”Sammen om maden” blev Maddag afviklet for 10. gang i 277 daginstitutioner landet over
Det er ikke fordi børnene på institutionen Valhalla på Bragesvej ikke får mad til daglig, for dét gør de. Men i tirsdags var det en særlig dag, for der blev Maddag afviklet for 10. gang.
Det er Kost og Ernæringsforbundet, FOA samt Rådet for Sund Mad, der står bag Maddag. Ikke alene skal vores børn have den rigtige kost, men Valhalla har også børnene med i tilberedningen, som på jubilæumsdagen stod på lækker fisk og ovnstegte kartofler. Med tilbehør, naturligvis!
I Valhallas køkken huserer Ronja, som bruger det sigende efternavn “Madmor”. DanmarkC TV var på besøg, og det er næsten en hel fest at være med i køkkenet, hvor der denne dag var tre aktive piger med i hele processen. Det største “problem” Madmor har, er at alle børnene gerne vil have en køkkentjans hver dag, og det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Så Madmor og pædagoger må sammen udvælge de heldige – hver dag.
DanmarkC TV bringer senere et TV-indslag om arbejdet i køkkenet, og indtagelse af den lækre mad på én at stuerne.
Herunder ses fotos fra køkkenarbejdet, som Ronja “Madmor” har taget.






