112

TrekantBrand stoppede skibsbrand i at udvikle sig efter lynnedslag i Skærbæk Havn

Af Steen Knudsen - tv@danmarkc.tv

Fredericia: Under torsdagens voldsomme tordenbyger slog lynet ned i sejlskibet “Honey B” der lå til kaj i Skærbæk Havn

Det gik lidt vel voldsomt for sig da et tordenvejr tidligere på dagen ramte Skærbæk havn ved Fredericia.

Vejrkort fra DMI.dk

Et lyn fandt vej til en høj mast på sejlskibet “Honey B” der lå til kaj. Den stærke spænding et lyn bringer med sig, fandt vej til sejlskibets bund, hvor elektriske installationer blev kortsluttet. Det udvikler gløder, og gløder udvikler røg.

Røgen fra sejlskibet blev observeret på havnen, og med et opkald til 112 blev TrekantBrand tilkaldt.

Indsatsleder Johnny Rasmussen forklarer om indsatsen

Indsatsleder Johnny Rasmussen forklarer, at en brand på et sejlskib ikke adskiller sig væsentligt fra andre brande. Om den aktuelle brand forklarer Johnny Rasmussen, at “et lyn slår ned i en mast, og der sker en kortslutning i maskinrummet, hvorefter der opstår brand i kabyssen.”.

Da TrekantBrand ankommer, sendes der en røgdykker ind, og slukker “med en lille smule vand”. Det var, heldigvis, begrænset hvor meget ild der var. Da branden var slukket, bliver skibets tekstiler der havde været ild i fjernet, og dermed var opgaven løst for TrekantBrand.

Brandmændende ved TrekantBrand anser ikke en brand på et skib ved kaj som meget anderledes end en bygningsbrand, forklarer Johnny Rasmussen. “Man skal bare tænke lidt over vandforbruget.”. Det er naturligvis af hensyn til, at sejlskibet ikke skal synke: “Men der skal noget til,” slutter indsatsleder ved TrekantBrand Johnny Rasmussen.