Politiets døgnrapport

Travlt døgn for politiet med flere forskellige politiforretninger

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Effektivt samarbejde på tværs af politkredse gav hurtigt resultatet ved et tyveri af genvækstanlæg

Taulovmotorvejen igen
Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at der igår var to forhold på motorvejen mellem afkørsel 61 og retningen mod Kolding:
Forhold #1
Kl. 12.32 skete der et færdselsuheld på Taluovmotorvejen, der skyldes akvaplaning, hvor en bil kører op bag i en forankørende. En person bliver kørt til kontrol på Kolding Skadestue, men er efter det oplyste ikke kommet alvorligt til skade.
Bilisterne er fra henholdsvis Svebølle og Kolding.
Forhold #2
Som DanmarkC TV tidligere har omtalt blev Taulovmotorvejens andet spor oversvømmet ved viadukten/togbroen ved Taulov.
TrekantBrand rykkede ud, men kunne ikke fjerne vandmængderne. Der er noget der tyder på, det er kloakerne i området der udgør selve problemet, og man prøvede at spule de forskellige kloakrør. Det batter ikke rigtig noget, hvorfor slamsugere tilkaldes.
Samtidig forsætter man med at spule og suge vand. Herefter sker der et fald i vandspejlet, der var op til 40 cm højt.
Det fremgår af døgnrapporten, at kl. 00.28 natten til onsdag, er der flyttet 2.250 kubikmeter vand op i de tilkaldte slamsugere.
Sydøstjyllands Politi meddeler, at motovejen igen blev åbnet kl. 01.15 – hvilket har været længe at lukke en så vigtig færdselsåre.

Tyveri
Kirkens Korshær i Danmarksgade har været udsat for tyveri.
Der er ombrudt en kommode og og et skab på førstesalen, og en iPad er stjålet.

Indbrud
Efter den kraftige røgudvikling i Falstersgade den 30. marts, blev opgangens lejligheder låst af af skadeservicen med hængelås, da lejlighederne ikke var beboelige efter røgudviklingen.
I opgangen er en dør sparket ind, og fra lejligheden er der blandt andet stjålet en bærbar PC, en Googlehome højtaler, en Chromecast, forskellige smykker og en kasse med legetøj.
Anmeldelse er sket den 2. aprik kl. 15.30.

Tyveri fra Byggeplads
På Ole Rømersvej blev der 27. februar stjålet et genvækstanlæg. Det særlige ved dette anlæg var, at det var forsynet med en GPS tracker.
Derfor kunne politiet spore anlægget til Standby ved Hinnerup. Lokalpolitiet i Randers (Østjyllands Politi) rykkede hurtigt ud, og fandt frem til både adresse, hvor anlægget stod, og tre implicerede personer.
De tre personer blev sigtet, og er i øvrigt fra Syd- og Sønderjylland.

Trafikuheld
Ved motorvejstilkørsel 60B rammer en dansk personbil en spansk lastbil i siden.
Lastbilen har en mandlig chauffør der er fyldt 48 år, mens personbilen blev ført af en kvinde fra Kolding på 32år.

Rutinemæssig standsning
En fredericianer på 34 år fik “fuldt hus” da politiet stoppede ham i den bil han kørte i på Vejlevej kl. 03.21 i nat.
– Bilen var stjålet
– Manden var i besidelse af en ulovlig kniv
– Manden var i besiddelse af kokain til eget brug
– Føreren af bilen havde i øvrigt ikke noget kørekort.
Det udløser 4 sigtelser!