FREDERICIA

Transportens Dag udløste kontakt mellem unge og virksomheder

Onsdag var der mulighed for at kigge nærmere på transportfaget på EUC Lillebælt – og det udløste blandt andet praktikpladser

Det er en stor succes – og kontakten mellem de unge og ledige – og transportvirksomheder, har kastet både praktikpladser og lærerpladser af sig. Onsdag mødte virksomhederne igen de unge og de ledige, og traditionen tro kunne flere unge tage fra Transportens Dag, med en rigtig god kontakt med sig hjem i baglommen.

EUC Lillebælt arbejder tæt sammen med Jobcenteret om Transportens Dag, og hvis man tror det er en kedelig dag med teori og tørre a4 sider, så tager man skam helt fejl. På Transportens Dag får man nemlig lov til at prøve transportfaget af, og både sætte sig i sædet og betjene en truck, prøve at krane materialer fra en lastbil og af til en kunde i en VR-verden og prøve at bakke med træningslastbil med hænger.

DanmarkC TV besøgte Transportens Dag. Du kan se tv-indslaget i NYHEDERNE – lørdag. Du finder sendetidspunktet i TV-GUIDEN.