Kultur

Teater Malstrøm opsætter igen i år en familieforestilling op til jul!

Teater Malstrøm har haft premiere på Peter Pan – Se tv-indslaget fra fra premieren her

Tænk på det bedste du ved. Straks så flyver du afsted. Du skal gå på måneskin. Kysse månemandens kind. Du ved han er din ven. Si’ godnat når du flyver igen.
Til drømmeland afsted, flyv så med, flyv så med. Flyv med til det Malstrømske drømmeland hvor man aldrig bliver voksen.

På drømmeøen gemmer der sig bag hvert hjørne et nyt farverigt fantastisk og farefuldt eventyr. Drøm jer sammen med os hen til øen hvor der vrimler med smukke, skurkagtige og storladne skabninger. Gør jer beredt til den kamplystne, kyniske og krokodilleforskrækkede Kaptajn Klo og de ildrøde imponerende indianere.

Peter Pan spiller fra 25. november til 18. december. Forestillingen spiller fredage kl. 18, lørdage kl. 14 og 18 og søndage kl. 18 på Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3 i Fredericia.