Talelysten var stor ved aftenens byrådsmøde, og her kan Karsten Byrgesens tale læses
Karsten Byrgesen (løsgænger) indledte sin tale med at citere borgmester Christian Bro: ”Respekt. Det er virkelig godt politisk håndværk, den havde jeg ikke set komme”
Det var borgmesterens bemærkninger her i byrådssalen d. 20. SEP, minutter før pressemødet, hvor vi – forligspartierne – præsenterede et visionært og retfærdigt budgetforlig.
Budgetforliget blev starten på en ny æra hvor kursen for Fredericia ikke mere blev sat af Socialdemokratiet.
Resten af talen kan læses herunder:
Borgmesterens udtalelse var bemærkelsesværdig men desværre varede borgmesterens – i forhold til situationen – værdige reaktion desværre kort.
Normalt ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af at kommentere et budgetforlig, andet end det der fulgte på pressemødet.
Når jeg vælger – efter grundige overvejelser at kommentere det helt igennem fornuftige og gode budget som vi i forligskredsen blev enige om tidligt på morgenen d. 20. september ved to-tiden på Sundhedshuset, er det på grund af den vrede og løgn som socialdemokratiet efterfølgende har lavet et spin omkring.
Borgmesterens ”respekt” blev afløst af forbitrede anklager og indædt vrede rettet mod forligspartierne. Det blev fulgt af løgn og klynk og et alternativt socialdemokratisk budget der viser, at socialdemokratiet godt kan når I ikke skal samarbejde med nogen.
På byrådsmødet d. 2. september stemte Socialdemokratiet som det eneste parti for et sparekatalog, der i den grad lagde op til en ordentlig endefuld til Fredericia. En endefuld til almindelige mennesker, en endefuld til børnefamilierne og til hele socialområdet.
Det blev også en endefuld til både rehabiliterede og nuværende misbrugere, til frivillige til pårørende og væresteder og endeligt en våd karklud i hovedet på de gamle. I ville skabe ulighed!
Der var varslet drama om budgettet og socialdemokratiets lancering i pressen lod os alle vide, at vi politikere stod i en svær, grænsende til næsten umulig situation og opgave med at få de finansielle rammer til at hænge sammen.
Derfor lagde jeg mig alvorligt i selen da jeg forberedte mig til det indledende budgetmøde – d. 18. SEP, det såkaldte sættemøde – med borgmesteren flankeret af viceborgmesteren, et socialdemokratisk byrådsmedlem David Gulløv og et direktørpanel.
På mødet gik det kun ud på at drøfte spare- og ulighedskataloget.
Mine argumenter og min research og intensive arbejde med at udarbejde et alternativt Grønt og socialt balanceret oplæg, kunne lige så godt være skrevet med usynligt blæk. Fokus var borgmesterens sparekatalog.
Jeg ville have grøn omstilling. Jeg ville inddrage familierne i plantning af ålegræs ved Skærbæk – Gudsø Vig og ved Bøgeskov strand og plante træer på kommunale arealer.
Altså noget med at øge indsatsen på vandmiljøet i kystområdet og tilløbende vandløb og fokuseres på en afdækning af spildevandsområdet, så urenset spildevand under ingen omstændigheder ledes ud i naturen.
Min holdning var helt klar. Jeg ville under ingen omstændigheder være med til at fodre en forøgelse af uligheden overfor de svageste mennesker og jeg ville heller ikke være med til at begå et aftalebrud, hvor børnehaven i Herslev skulle lukke. Det overstiger simpelthen mit baglands og min samlede fatteevne, at borgmesteren og Forvaltningen ikke havde ambitioner om at støtte og investere i udviklingen af vores by Fredericia og lokalsamfundet, men blot frede sig selv og i virkeligheden spille byrådets partier ud mod hinanden.
Der politiske retning var med andre ord ikke tilstedeværende. Udspillet lignede et kast med en håndgranat, hvor de der rammes hårdt, må dø omgivet af en masse sårede i et tilfældighedens Russisk roulette.
Det var uklogt at nedsætte antallet af elevpladser i kommunen, samtidigt med, at der blev og bliver givet los på ansættelse af personer med lange videregående uddannelser. Under et en djøfisering, der dels er dyr dels er unødvendig og særligt når den går på tilsidesættelse af Handels og Kontor uddannede medarbejdere, som jeg har meget stor respekt for.
Tidligt i forløbet var det klart at den anlagte proces med forbehandling af budgettet i de politiske udvalg og en offentliggørelse før partierne for første gang kom på banen, mest af alt kom til at ligne en kapsejlads i en ørken.
Det førte naturligvis ikke til noget ud over demonstrationer på gaderne i medierne og på Rådhuspladsen.
Utilfredsheden med processen og forligspartiernes alvorlige betænkeligheder fyldte godt i pressen.
I et interview med en højtstående embedsmand, hvilket i sig selv overraskede mig, tilkendegav jeg – i ugen inden de afgørende forhandlinger – meget klart min tvivl om, at vi kunne nå i mål med processen og budgettet.
Med hele forligskredsens tvivlen, og vores undladelse af at stemme for udspillet på byrådsmødet d. 2. SEP, fortsatte borgmesteren helt alene rejsen mod at male sig selv og sit parti ind i et hjørne og det som Dagbladet malerisk beskriver det, slutteligt dumpede til eksamen.
Det var med andre en udtalt politisk tonedøvhed der førte til at socialdemokratiet isolerede sig selv og dumpede til eksamen.
Stik mod alle odds og forudsigelser indgik vi et alternativt bredt budget. En smuk buket af de fineste og mangefarvede politiske blomster bragt ind af forligspartierne. De stikkende røde roser forblev på sidelinjen og vil blive der i 2025 og 2026.
Karsten Cords formand for Socialdemokratiet skrev d. 4. OKT i dagspressen at han – jeg citerer ”tror og håber på, at alle byrådets partier drager lære af den nuværende situation og at vi (forligspartierne) finder ud af at det tjener byens interesser bedst, hvis alle samarbejder om at finde ansvarlige løsninger”. Helt ærligt Hr. Cords, men det er vel socialdemokratiet der skal drage lære? Vi andre er videre i det som borgmesteren kaldte ”Et virkelig godt politisk håndværk”.
Vinden er vendt og tilbage står bitterheden som fik 1. viceborgmesteren til at sige og gentage, at forligspartierne har dolket socialdemokratiet i ryggen. Hvor teatralsk og morsomt.
Det var socialdemokratiet der vendte ryggen til vi andre og skaden, hvis der er nogen skade, er det nærmeste man kommer selvskade …… det nærmeste man kommer selvskade!
Vi står ved begyndelsen af en ny æra. En æra der passer godt med Moderaternes mantra om at vores politik skal handle om noget og ikke om nogen.
Forligspartiernes fokus var og er nemlig noget. Det handler om noget vi ikke ville og noget bedre vi skabte med budgetforliget. Ud over budgetaftalen er vi i forligspartierne kommet hinanden meget nærmere.
Derfor vil jeg afsluttende indpakning. takke jer i forligskredsen og jeres politiske bagland for at udvise mod, en ægte vilje til at nå et konstruktivt fælles resultat og et stort NEJ til at acceptere ufine metoder i en pæn indpakning.