FREDERICIA

SYGEHUS LILLEBÆLT FÅR TO MIO. TIL ALDRINGSFORSKNING

Klinisk Cellebiologi på Sygehus Lillebælt har fået 2,2 millioner kroner fra VELUX FONDEN til et forskningsprojekt om, hvorfor aldring giver en øget porøsitet af den hårde yderskal af knoglen, den såkaldte kortikale knogledel, og dermed en øget risiko for knoglebrud.

Klinisk Cellebiologi har fået deres hidtil største forskningsbevilling med de 2,2 millioner kroner, som VELUX FONDEN netop har bevilget.
Det betyder, at afdelingen kan videreføre deres forskningsprojekt om, hvad der gør den kortikale knogledel porøs ved aldring.
– I bund og grund handler det om porøsitet af knoglen. Det der sker, når man bliver ældre er, at der kommer flere og større huller i den kortikale knogledel, som gør, at den ikke har særlig stor styrke. Det er normalt at have små huller i den kortikale knogledel, da disse huller reflekterer særlige kanaler, der dannes og genopfyldes gennem hele livet for at knoglen konstant fornyes. Men noget går galt i den proces hos ældre, fortæller seniorforsker og Ph.d. Thomas Levin Andersen fra Klinisk Cellebiologi på Sygehus Lillebælt.

Konkurrence mellem celler

Det er dét forskerne vil undersøge – hvorfor de dannede kanaler ikke genopfyldes hos ældre, og herved forårsager en øget porøsitet af den kortikale knogledel.
– Vi kigger specifikt på konkurrencen imellem de knoglenedbrydende celler, der danner kanalerne, og knogleopbyggende celler, der genopfylder kanalerne. Vi håber at finde en forklaring på, hvorfor kanalerne er større og ikke genopfyldes, og herved forårsager den øgede porøsitet. Hvis vi ved dét, er der også mulighed for at behandle det, forklarer Thomas Levin Andersen.

Flest knoglebrud i Danmark

Danmark er det land i verden, der har den højeste hyppighed af knoglebrud hos
ældre forårsaget af knogleskørhed (osteoporose). Mere præcist har et stort europæisk studie vist, at omtrent 25 procent af de ældre over 65 år i Danmark vil få et osteoporotisk knoglebrud inden de fylder 75, og at disse ældre efterfølgende har en forringet mobilitet og livskvalitet, og en større dødelighed. Størstedelen af disse knoglebrud sker i knogler, som underarmsknoglerne og lårbensknoglen, hvis brudstyrke primært afhænger af den kortikale knogledel, der er den kompakte ydre skal af vores knogler.
Man ved meget lidt om knoglefornyelsen af den kortikale knogledel, da størstedelen af knogleforskningen foregår på mus og rotter, som ikke fornyer den kortikale knogledel på samme måde som mennesker.
– Vi tager udgangspunkt i den normale knoglefornyelse hos yngre, for at kunne forstå hvad der går galt med knoglefornyelsen hos ældre og patienten med knogleskørhed, der har en øget porøsitet af deres kortikale knogledel og knoglebrud. Det foregår ved, at vi udtager og undersøger knoglevæv fra 300 patienter og frivillige fra fem sygehuse i Danmark og USA, forklarer Thomas Levin Andersen.
Klinisk Cellebiologi er en fokuseret knogleforskningsenhed på Sygehus Lillebælt som ledes af professor og forskningsleder Jean-Marie Delaisse, seniorforsker Thomas Levin Andersen og adjunkt Kent Søe, der arbejder på at binde grundforskningen sammen med den kliniske forskning.

Projektet om de kortikale knoglers porøsitet blev startet for to år siden på en bevilling fra Region Syddanmark.
Med den store bevilling fra VELUX FONDEN kan forskningsprojektet fortsætte til og med 2017.