FREDERICIA

Succesfuld Forårsfest i Elbohallen

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

400 gæster dansede og hyggede sig til tonerne af Hits & Covers og Padlock Chain

Foråret blev budt velkommen med manér, da Elbohallen lørdag lagde gulv til den årlige forårsfest. Omkring 400 festglade gæster var mødt op for at danse, hygge og støtte de lokale idrætsklubber.

– Vi er lige omkring 400 gæster i år, der kommer og danser med og hygger med os. Så det er vi glade for. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, så det er vi meget glade for, fortalte Rasmus, en af arrangørerne til DanmarkC TVs udsendte.

Aftenen startede med fællesspisning fra klokken halv syv, hvor gæsterne kunne nyde en overdådig buffet.

Efter middagen blev dansegulvet indtaget, og Hits & Covers samt Padlock Chain sørgede for musikken.

Det legendariske lokale skrammelrock-orkester “Padlock Chain” in koncert. Foto: DanmarkC TV

Støtte til lokalt idrætsliv

Overskuddet fra Elbofesten går ubeskåret til de lokale idrætsklubber i Taulov.

DanmarkC TV sender lørdag d. 8. marts et indslag fra Forårsfesten i Elbohallen.