
Stor udrykning: Flere personer fanget under sammenstyrtet bygning
Beredskabet rykkede tirsdag eftermiddag ud til alvorlig arbejdsulykke
Et vidne fortæller til DanmarkC TV at de var i færd med at nedrive en bygning på pladsen, på Nordre Kobbelvej.
Pludselig styrtede bygningen sammen, og fastklemte flere personer, erfarer DanmarkC TV.
Flere ambulancer er ankommet til stedet, fortæller vores reporter, og Trekantbrand har sendt mindst 6 køretøjer. Politiet har desuden sendt flere patruljevogne.
Der er i skrivende stund reddet 2 personer ud af den sammenstyrtede bygning..
Opdateret kl. 13.32: Politiets indsatsleder og ambulancelægen er ankommet til stedet. Foreløbigt er 1 person kørt med ambulancen fra stedet.
– Der er ikke flere personer i bygningen, det ved vi med sikkerhed, fortæller operationschef hos Trekantbrand, Jesper Dam til tvSyd.
Klokken 14.29 melder Sydøstjyllands politi på X, at en person er afgået ved døden:
I forbindelse med en anmeldelse om en ulykke er vi i øjeblikket til stede ved Nordre Kobbelvej i Fredericia. En bygning er styrtet sammen, og en person af afgået ved døden. De pårørende til personen er underrettet #politidk
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) May 13, 2025




Fotos i galleri: DanmarkC TV
Én person er afgået ved døden ved stor arbejdsulykke i Fredericia
— DanmarkC TV (@DanmarkCTV) May 13, 2025
Sydøstjyllands Politi oplyser tirsdag eftermiddag at én person er død af sine kvæstelser i forbindelse med et arbejdsul… #112 #arbejdsulykkehttps://t.co/eLP4lZ2UxV