TAULOV

Stor efterforskning ved rækkehus efter anden dødsbrand på samme vej

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Politi, efterforskere, hunde og retsmediciner er tilstede ved rækkehus, hvor en person søndag formiddag blev fundet død, i forbindelse med brand i et rækkehus

Der er et stort opbud af politifolk, og området omkring rækkehuset, der søndag morgen var i brand – er afspærret.

Politiet har dagen igennem led efter spor ved og omkring rækkehuset, og hunde har finkæmmet et større område omkring ejendommen. Politiet har opstillet deres kommandocentral ved Tavlhøjs parkeringsplads.

Kort før klokken 15.30, ankom en retsmediciner til brandstedet, og sluttede sig til kriminal teknikerne.

Stisystemer omkring rækkehuset er ligeledes afspærret, og der står uniformerede betjente og holder vagt.

Politiet undersøger om der skulle være sket noget kriminelt i forbindelse med brandens opstående.

Søndag formiddag opdagede en forbipasserende, at der lugtede af røg, og han fandt derved frem til rækkehuset, hvor der steg en sort røg op fra. Han forsøgte at kalde beboeren op – uden held og alarmerede brandvæsnet.

Da beredskabet ankom, konstaterede de hurtigt, at der var en person i det brændende rækkehus. Personen var afgået ved døden.

For præcis 14 dage siden, døde en anden beboer på vejen, ved en brand i sin villa.

Der er på nuværende tidspunkt, ikke nyt i sagen.