Socialdemokratiets marginalisering

Læserdebat af: Poul Rand, byrådskandidat KV25 Liberal Alliance i Fredericia

De kommende konstitueringsforhandlinger nærmer sig, dermed nye magtdynamikker.

Socialdemokratiet er presset mod børnebordet. Den rød-blå A-opposition i budgetforlig samler sig. Jokerpartierne, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ændre spillereglerne i Fredericia. Gamle som nye aktører skal finde en måde at samarbejde på for at sikre kommunens videre udvikling.

Socialdemokratiet er gået fra dominans til udfordring. Med interne og eksterne prøvelser, har det svækket partiets greb om byrådsællesskabet. Skandaler og en mærkbar tilbagegang i meningsmålinger placerer A ved “børnebordet” i de forestående forhandlinger. En position, hvor de bliver tvunget til at acceptere ringere betingelser og mindre indflydelse. Dagspressen peger på, at Socialdemokratiet ikke formår at mobilisere en bred opbakning eller nye allierede, dermed mister de den politiske førerposition, de engang indtog med stor selvtillid.

Den rød-blå A-Opposition er en klassefest under pres, trods den langsomt vinder indpas. Men udvikler den sig til en lukket klassefest? I en kommune, hvor inklusion og bred enighed er reglen, kan en sådan sammenslutning medføre, at beslutningsprocesserne bliver domineret af en snæver kreds af politikere? En marginalisere af de progressive eller alternative stemmer.

Jeg tilhører jokerpartiet Liberal Alliance. Danmarksdemokraterne er det andet jokerparti. Ifølge meningsmålinger bliver Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne repræsenteret i byrådet. 2 partier, der hidtil har været uden for den traditionelle magtstruktur i Fredericia.

Liberal Alliance vil bringe en klar økonomisk liberal dagsorden med sig, med fokus på reduceret bureaukrati, skattelettelser og øget individuel frihed. Vores inddragelse i forhandlingerne vil tvinge eksisterende partier til at forholde sig til nye idéer og prioriteter, som nok ikke harmonerer med den hidtil dominerende politiske kurs.

Spillereglerne ændres med LA og DD i den kommende konstitueringsproces og vil få konsekvenser. Som udenforstående af de eksisterende politiske kampe fungere vi som nødvendige allierede for partier, der ønsker at bryde med den nuværende magtfordeling. Men forhandlingerne bliver mere komplekse. Vi de nye, bliver katalysatorer for fornyelse eller ekstra brikker i et kompliceret selvfed politisk puslespil. Med potentialet til at ryste den etablerede orden og fungere som brobyggere, eller ved at skabe nye splittelser er moralen: Ingen stabil politisk ledelse, uden de nye partier.