Læserdebat

SF vil have flere relevante senior venlige boformer og plejehjem

Læserdebat af : Connie Maybrith Jørgensen, spidskandidat SF, Havepladsvej 142, Fredericia

SF vil have flere relevante senior venlige boformer og plejehjem til ældre medborgere i Fredericia, som har et ønske eller behov for særlige senior venlige rammer i forhold til bolig og omgivelser.

Antallet af ældre borgere i Fredericia er som i resten af landet stigende. Der bliver i de kommende år behov for mange flere ældrevenlige boliger og plejehjem. SF vi arbejde for udviklingen af et mere varieret udbud af ældrevenlige boliger og boformer end det er tilfældet i dag. Det kan  f.eks. være kommunalt etablerede seniorbofællesskaber.  

Vi er i SF meget optaget af at sikre de svageste ældre en god og værdig tilværelse på plejehjemmene. Der skal ikke kun tages hensyn til plejebehov, man skal have et liv på plejehjemmet, gerne et som er mere i tråd med det liv og de interesser man har haft tidligere. Vi vil derfor arbejde for en udvikling der sigter mod flere mindre og specialiserede plejehjem. Vi vil ikke mindst have driften af plejehjemmene til at gennemgå en betydelig demokratiserings proces.  

Vi vil at den ældre borger, eller dennes pårørende opnår en mere direkte indflydelse på den enkelte ældres livskvalitet samt indflydelse på, hvordan det enkelte plejehjemmet drives. SF vil derfor foreslå, at der oprettes egentlige bestyrelser på de kommunale plejehjem i Fredericia Kommune. Bestyrelserne skal bestå af beboere, pårørende, repræsentanter for Seniorrådet, medarbejder repræsentanter samt lederen af plejehjemmet. Bestyrelsen skal føre tilsyn med plejehjemmet herunder medvirke til at sikre  den enkelte beboer, får mest mulig indflydelse på eget liv og den pleje og støtte, der måtte være behov for.

Såfremt en beboer ikke selv kan tage vare på sine interesser kan en pårørende træde istedet. Bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes kunne stille forslag og spørge ind den daglige drift og de aktivitetsmuligheder der er på plejehjemmet. De skal behandle evt. klager fra beboere eller pårørende og sikre at disse om nødvendigt kommer videre til instanser så som kommunens Seniorudvalg, Ankestyrelsen eller Patientklagenævnet. Bestyrelsen skal  have mulighed for at udtale sig i forhold til budgetlægning og økonomi.

SF vil insistere på at ældreområdet opprioriteres betydeligt i de kommende års budgetter. Medarbejdere må løbe stærkt på byens plejehjem for at levere en god omsorg og plejeindsats for borgerne. Der burde allerede være sket betydelige forbedringer, ikke mindst set i lyset af kommunens gode økonomi. Det er for SF en kilde til stor undren, at man (ifølge Danmarks Statestik) i Fredericia Kommune alene i 2020 har haft et under forbrug  i forhold til Budgetloven på kr. 1040,- pr. indbygger på velfærdsområderne.

Man har undladt at skabe de forbedringer på bl.a. seniorområdet som den demografiske udvikling i den grad kalder på. Der kunne have være brugt adskillige ekstra millioner på seniorområdet i 2020 uden Byrådet var komme på kant med Budgetloven.

Kommunen er til for borgerne – SF vil sikre at sårbare og svage ældre tilbydes en god behandling og direkte indflydelse på eget liv.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv