Læserdebat

Ser du månen Daniel?


Karsten Byrgesen, byrådsmedlem i Fredericia og Folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland for Nye Borgerlige                                            

Overskriften er synonym med Daniel Ryes ufattelige lidelser som gidsel hos Islamisk Stat (IS) og deres forbryderiske ondskab.  

Samtidigt med disse uhyrligheder valgte herboende familier at immigrere til Mellemøsten som medlemmer af terrororganisationen IS. Disse familier og deres børn er for tid og evighed uønskede i Danmark. 

Det drejer sig om kvinder og mænd der påtog sig opgaven, at tilintetgøre den vestlige civilisation og sætte sig på verdensherredømmet. Med det som bagage og et nytegnet medlemskab af IS skulle drømmene realiseres. 

Danmark forsvandt i horisonten. Rystende videoer af IS henrettelser af civile og tilfangetagne vestlige soldater blev hverdagens orden, ligesom journalister og fotografer som Daniel Rye blev bortført, tortureret og dræbt eller udvekslet for millionsummer. 

Fordærvede og rystende terroroperationer er fortsat IS varemærke. Verden fik nok, og en broget koalition af NATO enheder, Kurdiske enheder og enheder fra involverede lande i regionen besluttede sig for at nedkæmpe IS, støttet af danske soldater. Koalitionen vandt, men der er stadig tusindvis af aktive IS medlemmer, inklusiv de såkaldte danskere, der nu opholder sig i bl.a. Syrien. 

Drømmene brast for de danske IS terrorister og deres immigrerede familier. 

Nu kalder de pludseligt Danmark for deres hjem, men deres hjem er ikke Danmark. Det blev valgt fra, da de immigrerede til Mellemøsten og blev medlemmer af IS. 

Den socialdemokratiske regering, dens støttepartier, Venstre og Konservative og blandt andet socialdemokrater i Fredericia ønsker IS børnene og med dem sikkert også mødrene til Danmark. Men hvad skal der ske med de børn, der evt. kommer til Danmark. Dansk institution eller familie pleje passer ikke ind i deres had til vores danske levevis. Men det gør familiepleje hos en velbetalt rettroende muslimsk familie. Det samme gør koranskole, social kontrol, pigers forbud mod at cykle, forbud mod at spise almindelig dansk mad, forbud mod at dyrke idræt hvor begge køn er repræsenteret. Kort sagt fravalg af at tilslutte sig vores samfundsmodel. Et fravalg af Danmark.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv