FREDERICIA

Se brandbilerne helt tæt på: TrekantBrand holder åbent hus

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

TrekantBrand viser hele vognparken frem for alle interesserede 11. september

Nu har du mulighed for at komme helt tæt på. og måske selv sidde i en brandbil, når TrekantBrand holder åbent hus, – og biler, på stationen på Prangervej i Fredericia, den 11.september 2022 klokken 10.00-14.00.

Hele vognparken luftes, og man kan hoppe i en branddragt, skyde til måls med en rigtig brandslange og er du heldig, kan du komme op i den nye brandstige.

Til dagligt ser man de røde brandbiler suse forbi med blå blink, på vej til krævende opgaver og ulykker, men nu har du altså muligheden for at komme helt tæt på, og snakke med de brandmænd der sikrer, at vi kan sove trygt om natten.

Dagen vil være fyldt med gode muligheder for at se, prøve og få stillet sin nysgerrighed.

  • Se de røde brandbiler
  • Skyd til måls med en rigtig brandslange
  • Prøv en branddragt
  • Få en tur i vores nye redningsstige
  • Kom på en rundvisning af stationen
  • Kig ind i en ambulance
  • Se diverse demonstrationer på Prangervej 2B der ligger overfor brandstationen, kl. 11.00, 12.00, 13.00

Der vil også være mulighed for at købe pølser, sodavand og mere til en god pris.

Da der er meget begrænset parkeringspladser omkring brandstationen, opfordres man til at man parkerer på parkeringspladserne Norgesgade syd / nord, Vester Voldgade eller Jernbanegade.