Kort Nyt

Sæsonafslutning på Monjasa Park: Fodboldfest og gratis adgang

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Sæsonens sidste hjemmekamp på Monjasa Park bliver en sand fodboldfest, når FC Fredericia møder Hobro IK. Udover selve kampen, der sparkes i gang kl. 15.00, venter en række festlige aktiviteter for både børn og voksne.

Takket være kampsponsor Crossbridge Energy er der gratis adgang for alle til kampen. Dørene åbner kl. 14.00, så kom i god tid og nyd den festlige stemning, skriver FC Fredericia i en pressemeddelelse.

Hyldest til ungdommen og farvel til spillere

Inden kampen vil der være en særlig hyldest til FC Fredericias Ungdom, klubbens talentfulde unge spillere. Derudover vil der blive sagt farvel og tak til de spillere, der forlader klubben efter sæsonen. Endelig vil sæsonens FC Fredericia spiller blive kåret.

Underholdning og forfriskninger

Der er sørget for underholdning i Sydbank Kids Corner med hoppeborg og andre aktiviteter, hvis vejret tillader det.

Ukampdygtige spillere vil også kigge forbi kl. 14.30 for selfies og autografer.

Hvis du kommer senest 30 minutter før kampstart (kl. 14.30) iført en rød trøje (FC Fredericia, DBU eller neutral trøje) og benytter indgangen til fanafsnittet, er FC Fredericia vært ved en forfriskning i fanafsnittet. (Du modtager en voucher af vagten i indgangen til fanafsnittet). Dørene til fanafsnittet åbner kl. 13.30.