FREDERICIA

Ramt af blodprop i hjernestammen juleaften

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den nyvalgte politiker Palle Dahl fortæller i et interview, om hans oplevelse omkring sit pludselige sygdomsforløb

Alt tegnede helt fantastisk for Palle Dahl. Han var i november 2021 blevet valgt ind i der fredericianske byråd for DF, og julen stod for døren. Flæskestegen var i ovnen og de brunede kartofler fik mere og mere farve. Duften af jul havde for alvor indtaget Palle Dahl og familiens hjem. Men noget var ikke som det skulle være.

Palle havde dage igennem følt en smule ubehag, men han slog det hen. Det var jo juleaften så det handlede om nærvær og være sammen med familien. Palle fik klemt lidt julemad ned, selvom spiselysten heller ikke var som den plejede, men han fik det blot værre og værre.

To timer senere måtte han give efter og skuffe familien. Han måtte simpelthen gå i seng.

Efter en forfærdelig nat, ringede Palle næste morgen til vagtlægen – for noget var absolut ikke som det skulle være. Tre minutter efter var der blå blink fra en ambulance og lægebil i indkørslen – Palle havde alle symptomer på en blodprop.

Hør Palles historie, der kostede ham muligheden for at tage afsted på sit elskede job for en længere periode – men til heldigvis har han livet i behold.

Udsendelsen sendes på DanmarkC TV lørdag. Se sendetidspunktet i TV-Guiden nederst i artiklen.