Politiets døgnrapport er præget af tyverier
Arbejdsulykke ved Super Dæk Service: Kvæstet fra Børkop stadig indlagt i kritisk tilstand
Super Dæk Service
Sydøstjyllands Politi oplyser tirsdag morgen, at den kvæstede medarbejder ved Super Dæk Service på Europavej, stadig er indlagt på sygehuset i kritisk tilstand.
Det var et dæk til en truck der eksploderede, da den 50-årge medarbejder fra Børkop var ved at pumpe luft i det.
Tyverier af el-løbehjul
I tidsrummet mellem tirsdag den 23. juli kl. 02.00 og kl. 15.00 blev tre sorte elløbehjul af mærket SCO stjålet fra en fælles opgang Vendersgade.
På Vesterdalsvej fandt et ligende tyveri sted mellem mandag den 22. juli kl. 22.00 og tirsdag den 23. juli kl. 07.30. Her blev to elløbehjul af mærket VGA stjålet fra et ulåst skur. El-løbehjulene var låst sammen med en kæde.
“Jeg synes jeg har set mange af de her tyverier,” fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, og fortsætter: “Det er populært ved tyveknægtene.”
Tyveri af biler
En varebil af mærket Iveco Daily stjålet fra en virksomhed på Europavej natten til onsdag den 24. juli kl. 01.51. Chaufføren havde efterladt bilen ulåst med nøglerne i, mens han læssede varer. Bilen har registreringsnummer DG 72.447 og politiet hører gerne fra personer der ser bilen på telefon 114.
En anden varebil blev på tilsvarende måde som bilen herover, stjålet onsdag kl. 04.01, hvor chaufføren var ved at bringe varer ind i Meny på Indre Ringvej.
Kort efter blev bilen fundet, aflåst, på Anders Billes Vej, og den er nu tilbage ved sin rette ejermand.
Tyveri af diesel
Fra ARLA, Taulov Mejeri, er der den 23. juli 24 kl. 21 anmeldt stjålet ca 200 liter diesel.
Tyven eller tyvene har suget diesel op ad flere tanke på de parkerede lastbiler.
Der er videomateriale, der nu skal undersøges nærmere.
Tyveri af bronzerelief
Et bronzerelief er af Fredericia Kommune meldt stjålet fra Lundings mindesmærke på Danmarks Bastion.
Sydøstjyllands Politi har været forbi med en patrulje, der har foretaget en gerningsstedsundersøgelse, men der er ikke rigtig noget at gå efter.
Relieffet er stjålet i tidsrummet søndag den 14. juli kl. 22.00 til mandag den 15. juli kl 09.15.
Mand råbte og skreg
En mand på 43 år blev onsdag kl. 10.51 sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at gå råbende og skrigende rundt i Netto og Brugsen på Nymarksvej, hvilket takseres til at forstyrre den offentlige orden.
Manden er en gammel kending af politiet, og vicepolitiinspektør Mikkel Ross, vil ikke fortælle, hvad manden i grunden gik og råbte. “Det var nok ikke søde ting, hvis jeg kender ham ret,” fortæller Mikkel Ross.