Politiets døgnrapport

Politiet efterlyser hvid ladvogn efter færdselsuheld

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Lux, gennemgår døgnrapporten.

Færdselsuheld i Danmarksgade
En VW Polo blev fredag i tidsrummet kl. 16.30 til 18.10 påkørt af en hvid ladvogn i Danmarksgade.
Vedkommende kørte fra uheldsstedet uden at efter lade sine oplysninger.
Vidner så dels den hvide ladvogn, dels er det sikkert at registreringsnummeret begynder med CR.
Politiet hører gerne fra både chaufføren og vidner på telefon 1-1-4.

Indbrud i sommerhus
På slotsstien i Snoghøj har der været indbrud i et sommerhus i tidsrummet 13.-19. august 2023.
Der er smadret en rude i havedør, og dermed var der adgang til sommerhuset.
Det er endnu ikke opgjort hvad der er stjålet.
Også her søger politiet vidner på telefon 1-1-4.

Spirituskørsel
Lørdag aften kl. 23.30 stoppede politiet en en 21-årig mandlig bilist fra Odense.
De mistænkte ham for kørsel i alkoholpåvirket tilstand, og derfor blev han både sigtet, anholdt og taget med til blodprøveudtagning. Derefter blev han løsladt.