LOKALSPORT

Oprykning: Fredericia Lions U15 gjorde det næsten utænkelige

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Ny klub havde fra dag ét store ambitioner – nu er de rykket op i A-rækken, og bedste hold i Vestdanmark

Fredericia Lions Basketball Klub blev stiftet før sommerferien i 2024, og har med en dedikeret forældre og trænerstab opnået meget flotte resultater, der også holder uden for banen. Lørdag den 7. december 2024 var spørgsmålet om fællesskab, træning og talenter kunne få U15 holdet op i A-mesterrækken?

Den afgørende kamp blev spillet i Hal 6 i Fredericia Idrætscenter, og modstanderne var det super stærke hold Vejen. Efter første periode så det også ud til, at Fredericia Lions ikke havde de store chancer mod de velspillende modstandere.

Pausen mellem de to perioder blev brugt fornuftigt af træner David Meilsø, for det var et super motiveret Fredericia Lions der løb ud på banen efter pausen.

Der blev spillet en del mere klogt, og Lions viste endnu tydligere, at de også er klart til et hårdt fysik spil.

Kampen bølgede noget frem og tilbage, og selv med en forbedret overvægt i spillet til Lions, var intet givet, før de sidste minutter, hvor Vejen også så ud til at erkende at løverne på hjemmebane ikke kunne slås.

Basketball: Fredericia Lions – Vejen: 74 – 68.

Fantastisk opbakning

David Meillsø kunne ikke ønske sig en bedre opbakning. Hverken i det daglige, eller til kampen der havde 180 tilskuere.

David Meillsø, træner, Fredericia Lions U15. Foto: DanmarkC TV.

Det kunne Alfred Meillsø, Shooting guard, fuldt ud tilslutte sig, og så efter kampen frem til klubbens fællesspisning der blev holdt ved Hal 6. Og så skal der slappes af, inden endnu en vigtig kamp på mandag.

Alfred Meillsø, Shooting guard, Fredericia Lions U15. Foto: DanmarkC TV.

Fredericia Lions i hvid spilledragt.

DanmarkC TV bringer senere et indslag fra den hæsblæsende kamp.