Kultur

Musicalakademiets dimittender har fortjent 12 studenterhuer – skalaen går desværre ikke højere!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater præsenterede SHOWCASE 2023

Fremtiden kan vi altid være bekymret for, men når det kommer til dansk scenekunst er vi i trygge hænder med Fredericias helt eget Musicalakademi. Talenterne formelig vælter ud af akademiet, hvilket aftenens Showcase demonstrerede ned i mindste detalje.

Dimittenderne var: Aviaya Rønnow Steinø, Johannes Lyngby Johansen, Kathrine Lemmeke Madsen, Line Weien Hoffmann, Mira Andrea Balloli, Morten Adelhardt Kristensen, Rosa Kuhlmann Gehl og Tobias Arentoft Gräs.
Vi kan lige så godt lære de navne udenad, for vi vil helt sikkert møde dem mange gange i både den danske og internationale scenekunst.

MAGIC TO DO
Var aftenens energifyldte rejse gennem mange musikarter og danse.
Til stor overraskelse blev der leveret et forrygende step-nummer. Hele scenen fyldt med glade dansende og steppende kunstnere var en sand fryd, som overgår Fred Astaire og Ginger Rogers – for dem der gamle nok til at huske dem!

Det er mere end svært at udpege den ene frem for en anden: Men DanmarkC TV udsendte faldt pladask for Kathrine Lemmeke Madsen i fremførelsen af “How Lucky Can You Get”. Her blev følelserne virkelig sat i spil med en stemmepragt der spændte over hele registret. En anden stemmepragt der sent vil blive glemt leverede Morten Adelhardt Kristensen i “Don’t Let Me Be Misunderstood”. Bestemt ikke noget nyt nummer, men fremført som om Morten ejede sangen. Det er ikke hørt bedre.

Det var 3. årgangs aften, men samtidig fik publikum lov til at opleve 2. årgang. Hvem der lige var hvem, skal der vist ualmindelig gode øjne og øre til at skelne. Det hele var så perfekt timet og alle udstrålede en glæde ved at optræde, ja, ved faget! Det bliver vildt hvad 2. årgang kan vise os, når de om et år er 3. årgang.

Hele aften var præget af en spændende iscenesættelse og lyssætning. Spændende, fordi den i grunden var så enkel, og derfor nok slet ikke spor enkel, men med forstandig brug af effekter hele tiden, blev sceneskift foretaget uden det virkede forstyrrende. Og selv om det var nyt, var det alligevel genkendeligt.
Lyssætningen skabte både stemning og satte fokus på de optrædende. Brug af LED-lys kan nemt blive overdrevet, men det var ikke tilfældet ved Showcase 2023. Elegant brugt giver det netop en særlig dimension, og det lykkedes i aften.

Som afslutning på første del fik vi “Cabaret”. Det var en fuldendt afslutning og pragtdemonstration af Akademiets mange talenter. Der er nok nogle der stadig husker Liza Minnelli i filmen af samme navn fra 1972. Indtil i aften var det DanmarkC TV udsendtes eneste “rigtige” version. Meningen er skiftet efter 51 år. Akademiet og Musicalteatret kan godt ændrer holdninger. I hvert fald hos én.

Spring Awakening
Var på programmet efter pausen. Oprindelig foregår den i 1800-tallet, men problematikkerne for den opvoksende ungdom er ikke så forandret, som vi måske går og tror. Teatret skriver, at “forestillingen foregår i Tyskland i sidste del af 1800-tallet og handler om identitet, oprør, seksuel opblomstring og den ofte anstrengte relation mellem voksne og teenagere.” Handlingen er eviggyldig på mange områder, og skal ses i Musicalteatret, og ikke læses i en anmeldelse. Men det gør et uudsletteligt indtryk, at det er unge der spiller unge. Det er fuldstændig autentisk!

Når forvirringen over skolens krav og en spirende fornemmelse for det modsatte køn bliver kaotisk, er valget af Tobias Arentoft Gräs fantastisk. Det kan i perioder være umuligt at sige, om Tobias spiller Tobias, eller rollen Moritz.
Kærlighedens kringelkroge og forbudte forhold fik Mira Andrea Balloli og Johannes Lyngby Johansen sat fokus på. Lige fra et noget dristigt samleje på scenen, til de konsekvenser det fik. Det var i tidens ånd, men kan være svært at forstå i 2023.

Spring Awaking handler også om 1800-tallets strikse skolemiljø. En skole der var kønsopdelt. Det blev demonstreret med flere scener, hvor det enten var de mandlige eller kvindelige kunstnere på scenen. Det gav en helt særlig WAUW-effekt.

Orkester
Der var i aften hele to kapelmestre på arbejde: Jacob Trautner i første del, og Martin Konge i anden del.
Begge forstod de med deres dygtige musikere at skabe den bund, som sangen bygger på, og som gav os store oplevelser.

Publikum
Var med fra den første tone.
Det er dejligt at se, at mange unge kommer i teatret. Men piften og en slags skrig i tide og utide, endda midt i numre, er forstyrrende. En lidt gammeldags indstilling, måske, men der er rigeligt plads til hyldest mellem numrene.
Stående applaus er alt for ofte dagligdag ved alle optrædender. Også i aften sprang et særdeles begejstret publikum op af stolen efter ti sekunder, og gav et langvarigt bifald.
Og så var det overstået. Ingen fremkaldelser – og det havde de helt sikkert fortjent. Men sådan er det fredericianske publikum ikke – åbenbart.