FREDERICIA

Masser af blå blink, hjemmeværn, politi og TrekantBrand på Bülows Plads

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Der er mange der passer på mennesker og værdier, og er klar til at rykke ud med blå blink, og nogle af dem kunne fredericianerne hilse på i lørdags

Hvad de forskellige enheder laver, var der rig mulighed for at stille spørgsmål om. At alle er til for befolkningens skyld er der ingen tvivl om.

Det er ikke hver dag, at politi eller brandvæsen åbner døren til henholdsvis politibil eller “sprøjten”, men det skete i lørdags.

Hærhjemmeværnet har mange opgaver som for eksempel trafikregulering, deltagelse i eftersøgninger, bevogtning af gerningssteder – og så er de klar til at forsvare Danmark og os, hvis det skulle komme dertil.

Hvorfor holder ambulancen så længe, efter den syge er kommet ind i bilen, og hvad har de at “gøre godt med? Det forsklarer Lucas Arummugan til DanmarkC TV, ligesom han og en kollega gjorde det adskillige gange i lørdags.

DanmarkC TV bringer senere interview med Lucas Arummugan, Peter (efternavn udeladt) og Anders H. Løhde hvor de fortæller om deres arbejde.