LOKALSPORT

Markant fremgang i tilmeldinger til Skole OL 2023 – Er din klasse også tilmeldt?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fjordbakkeskolen, Erritsø Fællesskole, Ullerup Bæk Skolen og Kirstinebjergskolen er allerede tilmeldt, og er sikkert i fuld gang med at træne til Skole OL. Triatlon stævne i april i Fredericia.

Det vil ikke være helt rigtigt at sige, at skoleelever i Fredericia bruger al deres tid foran PC eller tablet! Aldrig før har så mange klasser været tilmeldt Skole OL som i 2023.

Rekordsæson i 2022-2023

I efteråret 2022 var tilmeldt 10 klasser fra Fredericia til den virtuelle Skole OL for 0.-3. klasserne. I hele 2022 var der tilmeldt 25 klasser.

Inden tilmeldingsfristens udløb er der allerede nu tilmeldt 36 klasser fra Fredericia til Skole OL-stævner. Det er skolerne Fjordbakkeskolen, Erritsø Fællesskole, Ullerup Bæk Skolen og Kirstinebjergskolen, som har tilmeldt sig.

Skole OL Triatlon stævne i Fredericias 21. april 2023

Indtil videre er der to klasser fra Erritsø Fællesskole der er tilmeldt triatlon stævnet, der afvikles i Fredericia, med Fredericia Svømmehal som mødested kl. 9.

Skole OL-ambassadørerne bakker hvert år mere end 30.000 børn op ved at deltage i lokale idrætskonkurrencer i hele landet og i den store Skole OL-finale den 13.-16. juni 2023. Foto: Eva Kristensen

Inden kl. 13 er de friske deltager gennem 100 m svømning, præcisionskast og 1,5 km. løb. Der er fire deltagere pr. hold, og alle skal gennemføre for at få et resultat. Det er det hurtigste hold pr. årgang der vinder, og går videre til finalen. Der er fælles start for hver årgang.

Hvis DIN klasse ikke er tilmeldt, kan det nås endnu. Sidste tilmeldingsfrist er 11. april 2023. Du kan tilmelde din klasse ved et klikke HER.

DanmarkC TV dækker naturligvis denne vigtige sportsbegivenhed i Fredericia.