Politiets døgnrapport

Kvik ældre dame afviste forsøg på bedrageri

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi kunne berette om en god og en dårlig hændelse omkring bedrageri af ældre medborgere

83 årig afviste forsøg på bedrageri
En ældre dame på Blåbærvej i Taulov ved Fredericia blev 26/4-23 kl. 12.50 ringet op af en mand der udgav sig for at være fra hendes bank. Han fortalte hendes konto var ved at blive tømt, og banken derfor ville sende et bud efter kort og kode.
Den særdeles kvikke ældre dame fortalte manden, at det var hun ikke sikker på, og ville ringe til politiet. Det gjorde hun, og politiet vejledte om, at hun ikke skulle aflevere kort eller kode til nogen.

92 årig lod sig bedrage
En ældre dame på Bogøvænget i Fredericia blev ringet op 26/4-23 kl. 14.30. I telefonen påstod en mand, at hendes konto var ved at blive tømt for et stort beløb, og det kun kunne standses ved at de fik kort og kode.
“Banken” sendte et bud, med navnet “Morten”, og han fik udleveret kort og kode, hvorefter der blev hævet 15.000 kroner.
Det oplyste signalement at “Morten” er en ung mand iført lyst tøj.

Politiet opfordrer endnu engang til, at vi taler med vores ældre medborgere om denne form for svindel!

Indbrud i virksomhed
På Ole Rømers Vej er der i tidsrummet 25/4-23 kl 17.00 til 26/4-23 kl. 06.45 sket et indbrud. Der er smadret en rude, hvorefter det har været muligt at række ind og påvirke mekanismen der åbner porten.
Virksomheden har overvågningskamera, men det var blevet oversprayet med blå maling.
Der meldt følgende stjålet: Diverse rustfri stål, kabler, ledninger, pose med pantflasker/dåser, el-værktøj af mærket Milwaukee (det præcises antal værktøj er endnu ikke opgjort af virksomheden).

Indbrud i villa
På Skærbækvej i Skærbæk ved Fredericia har der i tidsrummer 16/4-23 kl. 08.45 til kl. 15.00 været et indbrud.
Der er brudt ind gennem et vestligvendt vindue. Hele huset er gennemrodet, og flugtvejen var ad husets bagdør.
Der er stjålet: 2 bærbare computere af mærkerne Asus og Lenovo, 1 iPad, flere flasker med spiritus, diverse smykker og 1 sort kuffert. Kufferten er sikkert blev brugt til at transportere de mange stjålne genstande i.

Indbrud i 12 kælderrum
I en ejendom på Indre Ringvej er der i tidsrummet 25/4-23 kl. 16.00 til 26/4-23 kl. 06.50.
Kælderrummene er brudt op ved enten at overklippe hængelås eller beslag.
Ikke alle beboere har opgjort eventuelle tyverier.