
Juletræer blev fældet – fredericianere gik efter “fæld selv”
På Snoromgård var der i denne weekend stort rykin – mange fredericianerne vil nemlig gerne fælde deres juletræ selv
Der var tæt pakket på parkeringspladsen og rift om savene, da der 4.søndag i advent blev solgt fæld-selv juletræer fra Snoromgård. Hele dagen igennem var der masser af gæster både i juletræsskoven og i laden, hvor gårdejeren havde gjort en masse træer klar til salg.
I laden var der salg af lækkerier i den midlertidige gårdbutik, og der blev hygget om gæsterne.
I år falder juleaften på en lørdag – og derfor var denne weekend den sidste hele åbningsweekend på byens og områdets juletræsudsalg. Gårdejerne Børge og Else Friis Jensen lover dog, at holde åbent resten af ugen – og ja om nødvendigt åbne op selveste juleaftens dag hvis en familie skulle have glemt at købe juletræet. “Selvfølgelig skal folk da have et juletræ, – så åbner vi selvfølgelig hvis en familie skulle stå i den situation” – fortæller Gårdejer Børge Friis Jensen til DanmarkC TV.
