I næste uge starter ‘Udsatte-ugen’ i Fredericia: Her er to gode grunde til at møde op
Læserdebat af: Louis Lindholm, Medlem af byrådet for Venstre
Der er mindst to gode grunde til at komme på Rådhuset på mandag den 7.10.24.
Kl. 16.00 er der i Rådhusforhallen sang og musik – og opstart af “Udsatte Ugen” i Fredericia.
Kl. 17.00 er der Byrådsmøde i Byrådssalen, hvor jeg vil håbe at mange vil møde op for at høre debatten om Budget 2025/2028.
Mange tilhørere deltog på det seneste byrådsmøde, hvor spareforslag mv. blev drøftet og nu foreligger der et solidt budgetforslag, hvor mange af de kritiske punkter er fjernet.
Så bak op om byrådsmødet kl. 17.00, få en kop kaffe og hør debatten.
Og så vil jeg vil lige minde om, at vi for to år siden fik genindført “spørgetiden”, så du har mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.
Så bak op om demokratiet og oplev en historisk dag.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv