FREDERICIA

I Fredericia er der kalk i drikkevandet. Hvad betyder det for forbrugerne?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

DanmarkC TV har undersøgt spørgsmålet, og følger vandets vej fra vandboring via forbrugerne og til det ender ved Fredericia Spildevand og Energi A/S

Udfordringen med kalk i vandet kender de fleste. Det hober sig op i kaffemaskiner, vandarmaturer, vaske- og opvaskemaskiner. Ja, alle steder hvor vi forbruger vand. Det har de fleste nok lært at leve med, men da en læser skrev til DanmarkC TV måtte det undersøges nærmere.

I mailen stod der blandt andet
“Det er velkendt at Fredericia har noget meget hårdt vand i hanerne. På grund af det er der et massivt forbrug af diverse kemikalier, rengøringsmidler etc. i den private husholdning i kampen for at holde kalken nede, helt væk er næsten umuligt.
Dette medfører en kolossal forurening af vores spildevand.
Det er muligt at fjerne kalk eller i det mindste nedsætte indholdet betydeligt, hvorfor gør man ikke det?”

Tag med på vandets rejse
Det var i grunden et enkelt spørgsmål, men virkeligheden viste det sig at indholde mange svar når “vandets vej” og kalkens udfordringer skal have et eftersyn. DanmarkC TV har spurgt TREFOR Vand/EWII, Boligkontoret, boli.nu og endelig Fredericia Spildevand. Til sidst i artiklen ser DanmarkC TV på hvad de foretager sig i Køge Kommune.

Fakta
Vandets hårdhed måles i °dH (Deutsche Härte) med følgende værdier:  
Under 4, meget blødt vand
4-8 °dH, blødt vand
8-12 °dH, middelhårdt vand 
12-18 °dH, temmelig hårdt vand 
18-24 °dH, hårdt vand
24-30 °dH, meget hårdt vand
Over 30 °dH, særdeles hårdt vand

Fra jordens dyb til vores vandhaner
TREFOR Vand/EWII fik spørgsmålet: Hvorfor afkalker TREFOR Vand ikke vandet centralt?
“Det er rigtig nok, at vandet i Fredericia, som mange andre steder i landet, har en vis hårdhed og deraf følgende kalk. 
Det er muligt at afkalke hårdt vand centralt, inden det bliver leveret til slutbrugerne. Det er dog langt fra alle steder, det vil gøre en forskel. 
I Trekantområdet – og herunder Fredericia – er vandet er ikke så hårdt, at det giver mening, at TREFOR Vand sætter ind med central blødgøring af vandet. 
I TREFOR Vands forsyningsområdet ligger hårdheden på vandet på mellem 9 og 15 °dH. Naturstyrelsen har tidligere konkluderet, at central blødgøring af vandet kun er relevant, når hårdheden når over 15 °dH, fordi der ellers kun opnås lille eller slet ingen samfundsgevinst ved det. Det kan med andre ord bedre betale sig, at den enkelte afkalker sine enheder.” 

Store dele af lejemålene ved Boligkontoret og boli.nu gennemgår i disse år omfattende renoveringer, og derfor fik TREFOR Vand spørgsmålet: Hvorfor er der så ikke krav om “afkalkning” i forbindelse med de store boligrenoveringer, der har været, og er igang? Og hvorfor ikke tilskud til private husejere til etablering af afkalkning?

“TREFOR Vand har forsyningspligten og leverer vandet til kunderne. Vi kan ikke på den måde stille krav til kunder eller indføre tilskud, medmindre det bliver vedtaget og indført af kommunen eller andre relevante myndigheder,” lyder svaret fra TREFOR Vand.

Med tanke på det besvær der er i husholdningerne med kalkaflejringer, måtte DanmarkC TV vide, om det også er noget TREFOR Vand kæmper med i deres installationer, og som derfor fordyrer driften. Det gav et noget overraskende svar:

“Kalken udfælder, hvilket giver udfordringer i installationer og med rengøring, når det kommer i kontakt med varmt vand. Kalkproblemerne er derfor ikke en udfordring i TREFOR Vands ledningsnet, da vandet her altid er koldt. 
Kalken bliver først en udfordring for forbrugerne, når det kolde vand kommer i kontakt med det varme vand, som det gør i bruser, vandhaner osv. Kalken er dermed kun en installationsudfordring og påvirker ikke TREFOR Vands ledningsnet.” 

To store forbrugere
Installationsudfordringen skal altså løses af den enkelte forbruger. DanmarkC TV har først spurgt boli.nu, om deres overvejelser om eventuelt at installere teknik til at fjerne kalk, når der renoveres.

Jens Christian Lybecker. Direktør for boli.nu. Foto: boli.nu

Direktør Jens Christian Lybecker forklarer: 
“Boligorganisationerne har længe praktiseret blødgøringsanlæg til vores vaskerier, for at forlænge levetiden på vaskemaskinerne samt for at minimerer mængden/brugen af vaskemiddel. Hvis ikke vi har haft et blødgøringsanlæg installeret har vi anvendt Permadan til afkalkning af vaskemaskinerne.

På hovedforsyningen har vi kun i ringe grad fortaget behandling af afdelingernes brugsvand. I udvalgte afdelinger har vi forsøgsmæssigt opsat vandbehandlingsanlæg fra Lagour, som ikke fjerner, men spalter kalket, så det ikke sætter sig i anlæggene. Vi har ikke i forbindelse med vores renoveringer drøftet vandkvaliteten eller brugsvandets hårdhed generelt, så der er ikke foretaget særlige tiltag i den sammenhæng.”

Finn Muus. Direktør for Boligkontoret. Foto: DanmarkC TV.

Derefter har vi spurgt Boligkontoret om det samme. Direktør Finn Muus forklarer:
“I Boligkontoret Fredericias afdelinger har vi mig bekendt, ikke blødgøringsanlæg. Vi er blevet oplyst om, at der kan være stor risiko for at anlægget kan samle mikrobiologisk forurening og vandet dermed kan blive forurenet. Blødgøringsanlæg renser også sunde stoffer ud af vandet som gør noget godt for vores knogler og tænder. Alt det her kan man læse mere om på forbrugerrådet Tænk hjemmeside.”

Der er efter de to udtalelser altså forskel på boligforeningernes overvejelser. Sikkert nogle af de samme overvejelser andre udlejere og ejere gør sig. Det virker dog interessant med boli.nu’s forsøg i udvalgte afdelinger med at spalte kalket. Og hvordan det vil opleves i den private husholdning?

Vandets vej fra hjemmet til Fredericia Spildevand
Vandets sidste tur er som spildevand. Hvilke udfordringer det giver, har afdelingsleder Annemarie Gotfredsen givet sig tid til at svare på.

Annemarie Gotfredsen. Afdelingsleder.
Foto. Fredericia Spildevand

Kræver vandets hårdhed en særlig behandling, eller er vand bare vand når der tænkes på jeres behandling af det?
“Vandets hårdhed har som sådan ikke nogen indvirkning på renseprocesserne. Bakterierne tilvænnes områdets hårdhed. Dog kan vi se belægninger på udstyr og instrumenter. Dog ikke i samme skala, som vi f.eks. kan opleve i vores private boliger med kalkaflejringer.”

Er hårdheden i vandet en evt. fordyrende faktor for Fredericia Spildevand?
“Ikke for den nuværende rensning. Det kan ikke udelukkes, at hvis FRSE i fremtiden skal have ekstra rensetrin implementeret, at det kan have en betydning.”

Er forbrugernes brug af kemikalier i hjemmene, for at holde kalken væk, noget I mærker?
“Umiddelbart nej. Det bliver fortyndet mange gange undervejs i kloaksystemet. Dog bør alt kemi doseres med omhu og unødigt forbrug skal reduceres og den anbefalede dosering skal overholdes. Bortskaffelse skal altid foretages efter anvisningen på produktet.”

Foto: Fredericia Spildevand og Energi A/S

Hvad gør de i Køge Kommune?
I forbindelse med de samtaler DanmarkC TV har haft, fik vi et hint om, at se på hvad de har gang i, i Køge Kommune. Her har vandet en hårdhedsgrad på 19-23 °dH, og målet for Køge Kommune er, at komme ned på ca. 12 °dH, som defineres som middelhårdt vand.

Vandet i hanerne hos Klar Forsynings vandkunder i Køge skal være blødere. Det besluttede en enig bestyrelse hos vandselskabet Køge Vand A/S tilbage i december 2021. Planen er, at der kommer blødere vand til forbrugerne i Køge og Herfølge i 2025.

Klar Forsyning for Køge Vand A/S har derfor undersøgt forskellige metoder til blødgøring af drikkevandet, herunder hvad metoderne kan have af konsekvenser for driftssikkerhed, miljø og økonomi. 

På baggrund af den undersøgelse har bestyrelsen i Køge Vand A/S nu valgt blødgøringsteknologien CARIX, som bruger CO2 til blødgøring.

“Vi har sammenlignet en del teknologier undervejs i processen. Nogle teknologier er fravalgt, fordi de ikke passede til vores vandkvalitet. Andre teknologier havde for højt vandspild eller energiforbrug, eller levede ikke op til vores ønsker hvad angår arbejdsmiljø og driftssikkerhed,” siger Jesper Koziara, teknisk direktør i Klar Forsyning, i en pressemeddelelse og uddyber:

“Driften af CARIX-anlægget sikrer det bedste arbejdsmiljø og kræver heller ikke lige så mange mandskabstimer hvad angår tilsyn og pasning af anlægget. Driftsomkostningerne er også lavere ved denne metode end andre af de metoder, vi har kigget nærmere på – og det er derfor også med til at holde takstpåvirkningen nede.” 

Konklusion
Køge Kommune handler i overensstemmelse med Naturstyrelsens anbefalinger, som TREFOR Vand også henviser til. Forskellen er, at vandet er en del mere hårdt i Køge end i TREFOR Vands område. 

Som det er i dag, er det ifølge TREFOR Vand det mest økonomiske, at lade den enkelte husholdning have bøvlet med det kalkholdige vand. Det er naturligvigs af betydning, for udgifterne til vandforsyningen bestemmer den pris, forbrugerne betaler.

Skal forholdene ændres?
Det er dels op til TREFOR Vand, der er en del af det forbrugerstyrede EWII, men dels også op til de der repræsenterer forbrugerne.

Forbrugerne vælger hvert fjerde år de 120 medlemmer til repræsentantskabet. Skal noget ændres i vandforsyningen kan forbrugerne påvirke de nuværende medlemmer, eller tage det op i forbindelse med de kommende valg. Næste valg til EWII repræsentantskab er i 2026.

Har du spørgsmål DanmarkC TV skal undersøge? Send en mail til tv@danmarkc.tv

Kilde vedr. Køge Kommune

Foto: TREFOR Vand