
I dag er det Lucia-dag og det markeres over det meste af byen

Før Lucia med sit lys overtog dagen var det den uhyggelige “lussennat”! Men hvem var Santa Lucia egentlig? Få historien om den unge martyr, der bar lys på hovedet
Lucia er helt enkelt navnet for lys, og i den mørke december måned er det helt almindeligt, at børn går i Luciaoptog i børnehaver, på skoler, kirker, plejehjem – og også til hest i Egum Rideklub – den 13. december elller ved andre julearrangementer.
Lucia levede i 300-tallet i byen Sykarus på Sicillien. Den romerske stat krævede at alle bekendte sig til den romerske religion, men det ville Lucia ikke. Og dét var livsfarligt. Risikoen for denne statsfjendtlige tro var ofte tortur og henrettelse. De kristne var ellers ret imødekommende, for de ville gerne bede for både kejseren og Romerriget, men de nægtede pure at ofre til kejseren som en gud. De kristne accepterede dengang, som nu, kun én gud.
Pandelampe
De kristne leve så skjult som de kunne i underjordiske gravanlæg, som i dag er kendt som katakomber. Men om natten sneg Lucia sig ud, for at hjælpe de fattige med mad. Derfor var det praktisk, at hun havde hænderne fri, og det var grunden til, at hun bar en krans om hovedet med lys i. Det var næsten en slags pandelampe i 300-tallet.

Straf
Det går sjældent godt med den slags oprørske handlinger, og Lucia blev også fanget. Måske mest fordi hun nægtede at indgå i et arrangeret ægteskab med en romersk mand. Lucia mente stædigt, at hun havde viet sit liv til Kristus. Det skete efter hun var alvorligt syg, og ikke troede hun ville overleve.
Slået ihjel
Efter grumme prøvelser besluttede kejseren, at hun skulle brændes på bålet. Hverken båltræ eller olie ville dog brænde, og det hele endte med, at bødlen måtte stikke sit sværd i Lucia. Det skete den 13. december 304.
Kåret til helgen
Det tog ikke lang tid for Den Katolske Kirke, at kåre Lucia til helgen, og hun blev skytshelgen for blinde. Det sidste fordi hun havde revet sine øjne ud tidligere, for at ingen mand skulle fristes til at fri til hende.

Fra reformationen til i dag
Da Danmark med reformationen (1536) forlod Den Katolske Kirke og gik med på Luthers tanker, stoppede helgendyrkelsen og dermed tilbedelsen af Lucia.
Så let gav svenskerne nu ikke op, og de forsatte traditionen. Først i 1920 hoppede den smukke skik over Øresund til Danmark, og spredte sig til hele landet. Og den ser ud til at have sit faste tag i danskerne.
Lussenatten
Den gældende kalender for Norden i gamle dage fastslog, at 13. december var årets længste nat. Det lægger op til alverden troldtøj, og onde ånder holdt “fest” i mørket. Der kunne sikkert ske grumme ting, hvis man begav sig ud, og alt udearbejde skulle sandelig helst være afsluttet inden solnedgang.
Om der virkelig er troldtøj derude?
Det vil DanmarkC TV ikke undersøge, men tænke på, at dagens mange smukke Luciaer “i den hvide dragt er et smukt eksempel en enhver der er døbt, og som bærer kristendommens lys gennem verdens mørke“.
DanmarkC TV bringer på lørdag indslag med Lucia.
Inspiration og citat: folkekirken.dk