FREDERICIA

Grete Højgaard: Fuld fart på MESSE C i 2024!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

I anledning af NATO’s 75 år jubilæum bliver MESSE C omdannet til et imponerende udstillingsområde, fyldt med alt fra militært grej og gadgets til kampvogne og helikoptere

Januar 2024 har været en forrygende start på 2024 med masser af gæster i alle afdelinger. Jeg personligt har specielt glædet mig til at byde velkommen til NutriFair, som pga. terminsforskydninger efter Corona – ikke har været her siden 2022, så det blev et længe ventet og glædeligt gensyn.
Sidenhen blev det gæsterne til Kloakmessen som til deres 10 års jubilæum bogstavelig talt fyldte huset med masser af gæster – det største antal nogensinde, så vi kunne sammen med brancheforeningen glæde os over en solid succes.

Regeringen bruger MESSE C
I slutningen af januar lagde statsministeriet vejen forbi med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. De holdt stormøde om Ældrevelfærd, og de havde mere end 2000 gæster med til at få nogle gode løsninger på bordet.

Jeg har stor respekt for, at regeringen valgte en ny og alternativ måde til at tage hul på dette vigtige emne på, for hvem ved vel mere om, hvad der giver mening at ændre eller tilføje af velfærd end de, som oplever denne service på egen krop hver eneste dag.

Nogle vigtige datoer i 2024
Der kommer masser af spændende arrangementer resten af året, og jeg glæder mig over at fortælle, at vi den 19. – 21. april skal lægge rammer til ACTION 24, som er en fejring af NATO’s 75 års jubilæum.Det betyder, at hele det danske forsvar kommer til Fredericia og viser os, hvordan de passer på alle os danskere i det daglige.

De tager masser af gear med, så ingen tvivl om, at vi lukker dørene op for en forrygende weekend med alt indenfor militært udstyr både til lands til vands og i luften.Så glæd jer og sæt tid af til at deltage….

…og der er meget mere nyt, bl.a. åbner vi for første udgave af AlderBedst, en livsstilmesse med alt hvad man kan drømme om, et aktivt seniorliv skal indeholde, så jeg har sat et stort kryds ved weekenden fra den 15. til den 17. november, så måske ses vi?

Nyt samarbejde med Naturpark Lillebælt
For os er Naturpark Lillebælt et fyrtårn. Vi er stolte over at drive forretning i Danmarks største Naturpark, fordi vi er med til at tilbyde et hav af gode oplevelser ved, over og under Lillebælt – hele året. Oplevelser, som giver os lyst til at passe på Lillebælt og hele området!
Derfor giver et samarbejde med Naturpark Lillebælt mening.

MESSE C har fokus på den grønne omstilling samarbejder med naturparken, fortæller Grethe Højgaard.
Privatfoto.

Så du Tæt På portrætudsendelsen med Grete Højgaard? Det er ikke for ent at se eller gense den:

TæT På Grethe Højgaard, optaget i begyndelsen af 2024.