Læserdebat

Fredericias hvide elefant

Læserdebat af: Poul Rand, Lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia, Byrådskandidat til KV25

Sparekniven hvæsser, kommunekasserne knirker og spørgsmål rejser sig. Hvad er den egentlige værdi af de millioner, der bliver pumpet ind i Fredericias spillesteder? Lokale populistiske politiker i kultur og idrætsudvalget opfører sig som udviklingsministre, deler gavmildt penge ud og får taget flatterende billeder hvor de poserer smilende og nyder et øjebliks opmærksomhed. De glemmer den væsentligste del. Projektstyring, tal dokumenteret opfølgning og evaluering, det der modvirker et projekt bliver til en ”white elephant”.

Fredericia har investeret store summer i byens spillesteder, med forhåbninger om at skabe et kulturelt og kunstnerisk mekka. Bliver disse investeringer byens første hvide elefant, en dyr byrde for en elite, uden reel værdi for Borgerne. Manglen på solide efterkalkulationer og gennemsigtige vurderinger af den kunstneriske og kulturelle gevinst vækker bekymring.

Har Fredericia råd til populistiske fråse projekter, imens almindelige borgere kæmper med de økonomiske konsekvenser af spareplaner?

Udtrykket “white elephant” (hvid elefant) dækker over noget, der er kostbart at anskaffe eller vedligeholde, men som i sidste ende ikke har nogen reel værdi eller nytte. Det er en ting eller et projekt, der ender med at være en økonomisk byrde fremfor en fordel.

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti var de eneste partier, der stemte imod den nyligt indgåede 10-årige aftale om Tøjhuset. Hvilket Jeg personligt anser for yderst fornuftigt, da spillestedernes største opmærksomhed til dato er der har undgået en politianmeldelse grundet manglende ressourcer hos Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

Det er ikke nok at afholde store åbningsarrangementer og klippe røde snore. Vi har brug for klare mål og systematiske evalueringer af, hvordan disse spillesteder bidrager til byens kulturelle og kunstneriske liv. Uden opfølgning risikerer vi, at disse spillesteder bliver Fredericias første hvide elefant, en kostbar byrde uden reel værdi.

Det burde være en pligt før diverse politiske udvalg nedsættes at sikre der er faglig vægt nok hos de udvalgt nok til at bestride posterne forsvarligt, skatteborgernes penge skal ikke bruges som kammeratlig belønning og hold kæft bolsjer.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv