Politik

Fredericia har taget politisk indflydelse til sig – 450 har svaret på spørgeskemaer

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Peder Tind giver en status på spørgeskemaer og hvor langt ud i kommunen debatten er kommet

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, venstremanden Peder Tind, er rigtig godt tilfreds med, at man er kommet meget langt ud i Fredericia Kommune mange hjørner.

Der har været “pup up” aktiviteter, hvor kommunens fagfolk er dukket op, og har taget en dialog med borgerne og udleveret spørgeskemaer. Det har fredericianerne taget så godt mod, at hele 450 spørgeskemaer er kommet udfyldte retur. Og der er frist helt til den 20. maj 2024!

Bosætnings- og Turismeudvalget er gået sammen med Kultur- og Fritidsudvalget om at skabe en ny Oplevelses-, Kultur-, og Idrætspolitik. Det er utrolig vigtigt for os som politikere, at vi inddrager borgerne. Vi bilder os ikke ind, at vi har alle ideerne,” fortæller Peder Tind.

“Vi har en forvaltning som suverænt har arbejdet for at indsamle så mange ideer som muligt, så vi får en levedygtig politik,” tilføjer Peder Tind.

Er alle blevet inddraget?
“Det er måske svært at nå alle hele tiden. Vi har gjort så meget vi overhoved kunne, og selve svarprocenterne tyder på det er lykkedes.” siger Peder Tind.

Fredericia Kommune benytter deres officielle Facebook-side til at indbyde til blandt andet borgermøder, og det har de fleste efterhånden vænnet sig til. “De penge vi sparer på annoncer kan bruges til andet” er holdningen ved Peder Tind.

Lørdag bringer DanmarkC TV et indslag fra det offentlige møde om den nye politik.

Peder Tind (V) er meget glad for 450 skriftlige svar på spørgeskemaer. Foto: DanmarkC TV.