Fredericia-brødre triumferede til Skolemesterskaberne i E-sport
Tirsdag den 27. februar lagde Fredericia idrætscenter lokaler til årets skolemesterskaber i E-sport
Se nyhedsindslaget lørdag kl. 7.
Efter intens online konkurrence imellem 52 hold siden efteråret 2023, havde 16 hold kvalificeret sig til det endelige opgør i Fredericia, hvor de kæmpede om æren og titlerne foran et live publikum.
Her blev der dystet i spillene Counter-strike, og fodboldspillet FC (tidligere FIFA.)
To lokale brødre fra Realskolen i Fredericia, vandt finalen i fodboldspillet FC, mens Bakkeskolen Cosmos fra Esbjerg tog sejren i Counter-strike turneringen.
Det er anden gang at Skolemesterskaberne i E-sport bliver afholdt, det startede sidste år hos Kirstinebjerg skolen i Fredericia.
Eventet bød på gaming for alle pengene over en hel dag i Fredericia Idrætscenter, besøgende kunne boltre sig med aktivitetsstande, live-studier, og ikke mindst, den nervepirrende finale på hovedscenen, alt sammen streamet live på Twitch.
Youtube-stjernen Alexander Husum lagde også vejen forbi Fredericia, og der var kø for at møde ham, til et såkaldt ‘meet n’greet’.
Også Politiets Online Patrulje var tilstede under Skolemesterskaberne, her underviste de, de unge mennesker om at færdes sikkert på internettet – og så var de også klar til at dyste med deltagerne i fodboldspillet FC, tidligere FIFA.
Se flere stemningsbilleder fra Skolemesterskaberne i E-sport i galleriet herunder:
Fotogalleri: Ole Sejrup