FREDERICIA

Fire udstillingsstandere skal fortælle historien om besættelsestiden i Fredericia

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Den 31. marts opstillede Museerne i Fredericia fire udstillingsstandere, der fortæller tankevækkende historier om Besættelsestidens Fredericia med fokus på luftangreb og luftalarm

Udstillingen indeholder unikke fotos og gribende beretninger om bl.a. engelske luftangreb på danske passagertog og en tysk overlevende fra ubådsjagten i Lillebælt den 4. maj 1945. Flere af fortællingerne har aldrig tidligere været formidlet af Museerne i Fredericia.

Standerne vil være opstillet på Landsoldatpladsen, Danmarksgade ved Riddergade, Axeltorv og Bülows Plads den 31. marts til 11. maj.

Se indslaget hvor Museumsleder, Karsten M. Sørensen fortæller meget mere om de nye standere

Museumsleder, Karsten M. Sørensen fortæller bla. om den nye udendørsudstilling. Foto: DanmarkC TV