Politiets døgnrapport

Fire færdselsuheld har præget det sidste døgn i Fredericia

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Døgnrapporten gennemgået for Fredericia af Michael Gadbjerg, Sydøstjyllands Politi

Færdselsuheld Fuglsangs Allé
Mandag kl. 15.56 hvor en bil kommer kørende ad Fuglsangs Allé i vestlig retning, og foretager et venstresving. Der kommer en modkørende cyklist der bliver ramt af bilen.
Efterfølgende bliver cyklisten kørt på skadestuen for at blive tilset.
Cyklisten er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

Færdselsuheld på Snoghøj Landevej
Mandag kl. 16.25 hvor der opstår bilkø. Derfor bremser den første bilist ned, og denne part bliver ramt bagfra af en bilist der ikke havde set opbremsningen.
Der er alene tale om materiel skade.

Færdselsuheld på Indre Ringvej
Mandag kl. 20.21: En bilist kommer kørende ad Treldevej i sydgående retning. en anden bilist kommer kørende ad Indre Ringvej i vestgående retning. I krydset treldevej / Indre Ringvej kører den ene part over for rødt, og rammer den anden part.
En passager bliver kørt til tjek på skadestuen.

Færdselsuheld på Vestre Ringvej
Mandag kl. 22.44 kører en bilist på Vestre Ringvej i sydlig retning, og efter krydset ved Venusvej /Vestre Ringvej bliver bilisten overrasket over en genstand der står midt på vejbanen, og bremser hårdt op. en bagvedkørende når ikke at bremse op, og kører op bag i den forankørende bil.
Der er alene tale om materiel skade.