FREDERICIA

FGMF 2025: En fantastisk musikfest for ungdommen

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Fredericia Gymnasiums Musik Festival 2025 (FGMF) har igen i år sat standarden for, hvordan en ungdomsfestival skal skrues sammen

Med et vildt program fyldt med upcoming talenter og store navne som Pattesutter og Artigeardit, blev det en uforglemmelig aften for de 7-900 unge, der havde sikret sig billet til årets fedeste event.

Men MGMF er meget mere end bare musik. Det er fællesskab, ungdomskultur og en hel masse dedikeret arbejde bag kulisserne. Cirka 25 engagerede elever fra gymnasiet har i månederne op til festivalen lagt deres hjerte og energi i at planlægge, booke kunstnere og skabe rammerne for en magisk oplevelse. Og det kunne mærkes. Stemningen var elektrisk – fra de første toner lød, til sidste beat fik publikum til at hoppe.

Festivalen er åben for alle ungdomsuddannelser, og der var i år deltagere fra hele området, som dansede, sang med og nød musikken sammen i det fri. Selvom festivalen blev afholdt udendørs, var der selvfølgelig styr på det hele – med både indendørs garderobe og et backstageområde til de mange artister. Samtidig er det en perfekt scene for de mange upcomming bands der optræder på festivalen.

Det var en aften fyldt med lys, lyd og latter – og endnu et bevis på, at når unge tager ansvar og får lov til at forme deres egen fest, så bliver det noget helt særligt – særligt for fælleskabet!